Man kan langt fra altid tale om trådløse transmissioner, når bomlærken med vidt åbent næb synger sine strofer i sommerlandet. Dens sangpost er ofte en hegnstråd eller en hegnspæl i landbrugslandet. Vi har at gøre med en tung, buttet spurvefugl med en sang der lyder, som et bundt nøgler der rasler. Hele sommeren kan man høre bomlærkens nøgleraslen i det dyrkede landskab. Bomlærken er nu ingen lærke, men den største i familien af værlinger. På en måde fortæller dens andet og gammeldags navn, kornværlingen, dens historie. Der er stort set altid en kornmark i nabolaget af en bomlærke. Fra 1950’erne og flere årtier frem blev bestanden af bomlærker i Danmark mere end halveret, og den nåede et lavpunkt omkring 1990’erne. Arten har svært ved at trives i giftsprøjtede terræner, hvor dens føde af frø fra ukrudt og insekter forsvinder. Bestanden af bomlærker i det danske landskab er tættere i økologiske landbrugsområder end i områder med intensiv kornavl. De senere år er bomlærkens nedtur blevet vendt til fremgang, men bestanden er ikke nået op på tidligere tiders niveau. Man skal i Danmark drage mod vest og nord for at høre bomlærken. Arten er en udpræget landbrugsfugl med hang til det nordjyske og vestjyske kulturlandskab. Bomlærken er sjælden på Sjælland og næsten forsvundet fra Fyn.

Tekst og foto: Jan Skriver.