Tårnenes Dag
Det er Tårnenes Dag på søndag, en uformel kappestrid mellem 22 bemandede fugletårne og udsigtspunkter spredt over hele landet om i tidsrummet 06 til 12 at få øje på flest forskellige fuglearter. I Nordjylland konkurrerer Brandvagtstårnet i Lille Vildmose og i dette år for første gang Nordmandshage. Alle er velkomne til at være med i kortere eller længere tid. Jo flere øjne, jo bedre, og samtidig kan man få sig en god fuglesnak. Tag kaffen og rundstykkerne med, og så er det ellers om at væbne sig med tålmodighed, hvis vi skal score et højt antal arter.
TL.