Syv sandsynligt ynglende vendehalspar i Rold Skov

Da gråmejserne den 10. maj var på fugletur i Rold Skov mødtes de på p-pladsen ved Rebildcenteret. Mens de fik instruktion om turen hørte en del af dem en vendehals synge ved Top-Karens Hus – hvorefter den forsvandt. Rold Skov-gruppen havde i dagene før oplevet en “invasion” af vendehals. Deltagere afsluttede derfor turen ved at besøge et sted i Jægersborg Skov hvor der er par dage før var observeret hele tre vendehalse. Men de fandt ingen.

Fra enkeltobservationer til ynglepar. Observationer af vendehalse er som regel engangsoplevelser. Det har fået mange til at mene at der er tale om fugle på vej til deres ynglepladser i Sverige. Dette indtryk er blevet forstærket af det faktum at der i de sidste tyve år ikke er rapporteret om ynglende vendehals i Rold Skov. Jeg valgte den alternative – og umiddelbart kontroversielle – fortolkning at syngende vendehalse i det første par uger af maj meget ofte er ynglefugle. Heri er jeg enig med Egon Østergaard, der ud over at være formand for DOF også i mange år har studeret vendehalsene på Borris Hede.

Jagten på ynglefugle i Rold Skov har krævet viden om den meget lille og ret sjældne spættefugl, der i modsætning til de andre spættearter overvintrer syd for Sahara. Når vendehalsene kommer tilbage skal der findes eksisterende redehuller – for de kan ikke selv udhugge dem. De er ret sangaktive mens de danner par, finder redehuller og hævder deres territorier. De siger meget mindre under æglægningen. Og i løbet af rugeperioden kan de blive tavse som graven. I den periode kan jagten på ynglepar minde om eftersøgningen af nåle i en høstak. De siger heller ikke noget i de omkring tre uger hvor ungerne fodres i reden. Men i det mindste er der i den periode en livlig trafik ved redehullet – hvortil der bringes æg og larver af små myrer.

Vendehalsprojektet. Den biologiske viden har skabt rammen for vores vendehalsprojekt. Projektet har fire faser: (1) find mulige ynglepar (YP) ved at lede efter syngende fugle efter 1. maj, (2) opgrader til sandsynlige YP ved genfinding, (3) opgrader til sikre YP ved iagttagelse af ungefodring, og (4) gentag processen i 2017.

Da jeg i år først selv kom i gang 10/5 2016 bestod første fase af projektet primært af de allerede af andre indtastede DOFbase-observationer – suppleret med et par fund jeg gjorde ved at følge op på Rold Skov-observationer fra de sidste 10 år.

Anden fase bestod i en systematisk opfølgning på alle observationerne fra første fase. Det er blevet til syv sandsynlige YP af vendehals – i Jægersborg Skov, Store Arden Skov, Sønderskov, Fællesskov, Rebild Bakker og Ersted Skov. De formodede redehuller er i tre rådne bøge, en død bævreasp samt tre døde og knækkede men opretstående graner. Bortset fra bævreaspen ligger alle reder nær nyere eller lidt ældre renafdrifter på sandet jordbund. Fundene er indtastede i Atlasbasen.

Den tredje fase vil vare yderligere tre eller fire uger. Den startede med at jeg sammen med Hans Christophersen den 10/6 observerede voksne med foder ved tre redehuller. De to par i Jægersborg Skov er bl.a. blevet genbesøgt under Rold Skov-gruppens Atlastur den 18/6. Indgangen til det ene redehul var ved hakkearbejde blevet kraftigt forstørret. Vi regner med at en stor flagspætte har spist ungerne. Ved det andet redehul er fodringen tilsyneladende ophørt. Hullet er alt for stort, så der kan have været en flagspætte på spil. Men der kan også være trængt vand ind og druknet ungerne under et kraftigt regnskyl.

For at se vendehalse udvidede Rold Skov-holdet turen til at omfatte Rebild Bakker med det tredje sikre ynglepar. Her så vi to fodringer. De voksne virkede ængstelige selv om vi observerede på ret stor afstand. Derfor valgte vi at slutte observationen.

VendehalsRebildBakker-2016-06-15I de nærmeste dage fortsætter vi med de fire resterende vendehalspar. Forhåbentlig finder vi ungefodring – og dermed sikre ynglepar – et eller flere af stederne. Men et negativt resultat betyder ikke nødvendigvis at parret har opgivet ynglearbejdet. Et ynglepar besøger nemlig flere forskellige mulige redehuller – og vi kan let have overset det faktiske ynglehul.

Fremtiden. Til næste år kommer vi til projektets fjerde og afgørende fase. Spørgsmålene er: Vender der fugle tilbage til de i år observerede territorier? Er der ynglepar andre steder i Rold Skov? Kan man tale om at der i Rold Skov findes en hidtil overset bestand af vendehals? Er denne bestand begrænset af manglen på egnede og sikre redehuller?

Det sidste spørgsmål kan vist allerede besvares med et ja. Det er ikke tilfældigt at vendehalsene lader sig nøje med dårligt beskyttede huller. En del steder er der stort set ikke andet. Og andre steder – hvor der er godt med myrer – er der slet ingen redehuller. Så det lader til at Egon Østergaard har ret når han anbefaler os at overbevise Naturstyrelsen om behovet for at opsætte vendehalskasser i myrerige områder. Men det er nok klogt at vente til vi har en større og mere sikker viden om vendehalsene i Rold Skov.

Esben Sloth Andersen (tekst og foto)