Skadet kongeørn
Mandag aften blev jeg kontaktet af en person, som var blevet kontaktet af en person, som havde set en formodet skadet kongeørn i Store Vildmose. Først tirsdag morgen fik jeg fat i Jan Tøttrup. Vi havde begge lidt arbejde, der skulle udføres og aftalte at mødes på Gl. Toftegårdsvej kl. ca. 10.30. Efter en udførlig beskrivelse, gik der vel maks. en halv time, før vi havde lokaliseret kræet. Det var en ung kongeørn, der tydeligt så afkræftet ud. Jan nærmede sig forsigtigt, men der var stadig lidt kampånd til bage i fuglen. Den havde ikke tænkt sig at lade sig indfange og hoppede væk, medens den baskede med vingerne. Jan er tålmodigheden selv og nærmede sig forsigtigt, medens hans fløjtede sødt til den. Efter 5 – 10 minutter var dyret indfanget og sad trygt i favnen på Jan. Kløerne blev behørigt fastholdt af Jans hænder, da de så frygtindgydende ud. Fuglen faldt hurtigt til ro, og vi kunne undersøge den. Det viste sig at være en toårig (3K) ung han, som Jan selv havde ringmærket. Den var meget afkræftet og mager. Vi satte hætte på fuglen og Jan ville sørge for videre pleje. Det bliver spændende at se om rednings aktionen ender godt.
Tekst og foto: Peter Kristensen