I februar kulminerer antallet af Taigasædgæs i Lille Vildmose. De seneste år har antallet ligget mellem 1500-2300 fugle. Det er en af de vigtigste overvintringspladser for den nordskandinaviske ynglebestand. Mens andre gåsearter nærmest eksploderer i antal i disse år, tænk bare på Bramgæs, så er bestanden af Taigasædgæs på verdensplan nærmest for nedadgående. Derfor har de skandinaviske Taigasædgæs været genstand for et forskningsprojekt de seneste år med henblik på at indkredse deres ynglepladser og aflure deres trækruter. I Lille Vildmose er der i 2014 og 2015 blevet indfanget 88 gæs, der er blevet mærket med aflæselige halsringe, og ni er blevet forsynet med en GPSsender. Mange overraskende meldinger er allerede nu kommet til vores kendskab, f. eks. flyver de ikke-ynglende gæs midt om sommeren til Nova Zemlja i Ishavet nord for Rusland for at fælde deres svingfjer.

I Nordjylland er vi en lille gruppe bestående af Flemming og Dorte Sørensen, Thorkil Brandt og jeg, der samarbejder med forskerne på DCE, Ole Roland Therkildsen og Tony Fox med optællinger og aflæsninger. Det er til stor glæde for os, og som vi kan forstå, også for forskerne. Selve indfangningen af gæssene har været usædvanlig. Sædgæs er overordentlig sky, og tidligere forsøg med at indfange dem med kanonnet, som man har anvendt med succes i forbindelse med Kortnæbbet Gås og Grågås, gik totalt i vasken. Men en hollandsk forsker, Kees Koffijberg, kunne noget andet. Han har derhjemme i Holland nogle tamme sædgåsefamilier, som han bruger som lokkefugle, og som han har haft med i Lille Vildmose. Gasen, familiens overhoved, bliver tøjret i felten i forbindelse med nogle gigantiske smækfælder. Når der kommer en flok vilde gæs forbi, lukker han op for resten af familien, der så flyver ud til gasen. Den manøvre lokker de vilde gæs til, og fælden klapper. Det vil føre for vidt på denne begrænsede plads at redegøre for de allerede indvundne forskningsresultater, men i det seneste nummer af DOFT kan man læse en udførlig artikel, der redegør for forskningen.

Skal du en tur i Lille Vildmose i nærmeste fremtid, bør du ikke snyde dig for den oplevelse, det er at følge gæssene. På grund af deres begrænsede antal i Skandinavien er det en af mosens ansvarsarter. Tag teleskopet med og forsøg at aflæse nogle af de mærkede gæs, opret dig som bruger på www.geese.org og indtast dine iagttagelser. I denne vinter er der indtil nu blevet aflæst 36 ringe i Lille Vildmose.

Og så til sidste nyt. Thy rummer også en overvintringsplads med normalt 200-400 Taigasædgæs. De repræsenterer en lidt anden ”flyway”, bl.a. trækker de til England i strenge vintre. Derfor har Kees været derude i uge tre i forsøget på at fange nogle gæs. Det viste sig at være særdeles vanskeligt, og der blev kun fanget fire, hvoraf de tre blev forsynet med sender. I weekenden i uge fire deltog jeg i ATLAS-mødet i Vigsø i Thy. Via Internettet kunne jeg se, at der stod en af de mærkede gæs få kilometer derfra. Ole Roland havde lovet is til den første, der spottede en af de nymærkede gæs, så af sted med mig! Desværre var der så ufremkommeligt, at jeg ikke kunne nå frem til lokaliteten. Da jeg så kom hjem, viste det sig, at Dorte og Flemming havde aflæst den i Lille Vildmose. Stik imod alle forventninger og teorier, havde den taget turen mod øst, 10 minutters kørsel fra mit hjem. Den har villet narre mig, har den!

Tekst: Thorkild Lund
Fotos: Dorte Sørensen