Roshage med Gråmejser
Det er godt nok tidligt at skal op mellem kl. 04,00 eller der omkring, for os der normalt kan sove så længe vi har lyst. Måske var der derfor vi på denne tur, kun var 7 i alt der mødte op på Roshage denne tirsdag morgen 23 september kl.7. Vinden var i syd, svag og solen stod op præcis i øst som den gør over hele kloden ved jævndøgn tid.
Ud over havet skete der ikke så meget. Der kom enkelte flokke af Sortand, nogle Lommer, enkelte Suler samt en flok af Kortnæbet gås, der kom ind fra havet. Sådan gik det meste af formiddagen med at observere, men pludselig var der en ride ved molen, og da vi kikkede efter fandt vi også en Sorthovedet måge. Da vi fik kikket alle efter, var der hele 4 adulte og 3 juvenile Sorthoved Måge, altså 7 totalt på en gang, det er det største antal set i Hanstholm i de sidste par år. Også en Fjordterne fouragerede i brændingen og en Dværgfalk kom ind fra havet.
Mens formiddagskaffen + en kage blev fortæret, holdt vi øje med de Sorthoved Måger. Mens formiddagen skred frem passerede en svag front med enkelte dråber regn og vinden drejede fra syd til vest og tiltog til jævn til frisk vind. Men der kom ikke flere fugle. Vi gav det et kvarter mere til kl. 11. Kom der ikke noget nyt i det kvarter ville vi bryde op. Vi kørte til Hanstholm havn, hvor der heller ikke var noget særligt at se. Så gik turen til slambassinerne vest for byen. Her var der også ret fugletomt, men så dukkede en Bjerglærke op i mellem bunker af grus og byggeaffald og det er den første obs af arten i Nordjylland i dette efterår. Desuden var der få andre småfugle i området.
Næste stop på turen var ved Hanstholm fyr hvor vi først holdt madpakkepause. Den blev underholdt af mindst 500 Stære samt 25 trækkende Skovskader og af en lokal ringmærker der var i gang med at undersøge sine net. Vi gik videre til Fyrhaverne. Her var der nogle småfugle hvor både Husrødstjert, Rødstjert og Stillids var dem som vakte størst interesse at gense.
Resten af eftermiddagen.
På denne tur var der kun 2 kvinder med på turen. Jeg, Svend Erik, har i gennem mange år flere gange haft dem med på fugleture. På nogle af dem har vi været i områder, hvor der har været chance for at se Skægmejser, men Mona og Laila har aldrig været heldig og se dem. Det bragte Mona på tale, så det måtte vi gøre noget ved resten af eftermiddagen. Derfor gik turen hjemad over Vejlerne til Kærup Holme for, at Mona og Laila kunne se de smukke Skægmejser. Laila fokuserede ihærdigt på hvorfra Skægmejserne kunne køres og fik en fugl at se fra tårnet, dog lidt langt ude, i vestlig del af Holmene. Men Mona så dem ikke. Vi kørte så op til Han Vejle skjulet, på vej op af dæmningen fløj en Rørdrum over lige foran den første bil, desværre var det kun dem i den bil der så denne flotte fugl tæt på. Vi gik herefter ud på broerne ud til den sydlige platform. Skægmejserne kunne igen høres rundt omkring os, men sås kun meget flygtigt. Derimod sad en Falk ud i nogle buske, som var svær at se på grund af dårligt lys. Mørke skyer trak op fra vest og de første dråber regn kom. Vi diskuterede om det var en Dværgfalk eller Lærkefald. Konklusionen blev en Lærkefalk inden den forsvandt. Vi gik tilbage til bilerne. Men de Skægmejser lod sig stadig ikke se. Vi vidste der også var set Pungmejser for ganske nylig i området, så mens Laila vedholdende kiggede efter Skægmejser kiggde andre efter Pungmejsen. Regnen tog lige så stille til, så vi begyndte at pakke sammen da Laila udbrød: Der er en! Nej hvor er den flot! Med Lailas guidning fik alle den at se, siddende helt fremme i en lille pilebusk ret tæt på. En superflot han! Mona var så tilfreds efter den oplevelse, at vi var enige om hun ville drømme om den om natten.
Så kunne alle køre hjem efter en dag, hvor vi med turen som helhed, havde været ude i over 12 timer.
Ønsker I at se hele fuglelisten, kan den findes ved at søge på DOFbasen: søg dato = 23-09-2014 og observatør = 9230PES, så kan I printe hele listen ud med alle de fugle vi så.
Svend Erik og Poul Erik