Det er blevet april. Jeg vil følge op på det jeg skrev om i marts. Det vil sige, at det igen kommer til at handle om oplevelser fra Hammer Bakker. Det er det naturområde i Danmark, jeg er kommet mere i end andre steder. Efterhånden får jeg en stor viden om, hvad der findes af naturoplevelser i lige netop der, men jeg ved også, at der er et liv, som jeg ikke ved ret meget om eller slet ikke kender til.

Ved du hvad en Aurora, en Skovblåfugl, en Skovrandøje, en Grøn Busk…(!) eller en Sortåret Hvidvinge er? Måske ikke. Det er alle nogle, du kan finde i Hammer Bakker, og længere hen på foråret er der flere af disse skabninger på vej. De er meget smukke. Det er sommerfugle, og i lighed med det, jeg skrev om i forrige indlæg om fuglearter, jeg glædede mig til at gense, gælder det også for sommerfuglene. I uge 17 dukkede de fire førnævnte arter op. Den Sortåret Hvidvinge kommer lidt senere. De almindeligt kendte som Nældens Takvinge, Påfugleøje og Citronsommerfuglen ser man typisk tidligere alt efter vejret.

Ud over at sommerfugle er nogle smukke væsener, er det også interessant at lære om deres liv. De tidlige arter er typisk nogle der har overvintret, og som kommer frem, når der bliver varmt nok. Andre overvintrer som puppe, fx Grøn Busksommerfugl, andre igen som larve fx Pletvingerne, som jeg vender tilbage til senere på året. Mange sommerfugle er territoriale og forsvarer deres fundne territorie mod andre, ikke bare mod artsfæller, men også andre arter.

Mange danske sommerfuglearter er gået meget tilbage, og mange er truet med udryddelse, desværre. Som nævnt synes jeg, at disse skabninger er utrolig smukke. Den bedste måde, du kan opleve skønheden ved dem på, er at fotografere dem med digitalt kamera og se dem på din computer. En god sommerfuglebog kan også anbefales, og du kan selvfølgelig selv søge efter arter på nettet og læse om de enkelte arters interessante liv.

April måned er en omskiftelig måned på flere måder. Der er stadig meget liv, der vågner af dvale. Der er stadig vintergæster, der drager nord på som duer, Bog- og Kvækerfinker med flere. Den lille smukke Grønsisken trækker i stort tal op over Skagen mod Norge og Sverige. Samtidig fortsætter indtrækket af sangere til os fra Afrika. Mange af dem dog for at fortsætte nordpå. I uge 16 ankom de første Munke og Løvsangere, nogle af dem jeg ser frem til at høre igen. Løvsangerens sang er en af dem, jeg nyder at høre. Det er kræs for øregangene. Når du ser film på tv, og der er scener med ro og harmoni, bruges sangen fra Løvsangeren som underlægningslyde for at signalere den stemning, lige såvel som Natuglens stemme bruges i uhyggesener. Gærdesanger kom hertil i uge 17 – og sammen med Landsvalen. Her skal det forstås sådan, at jeg har set dem lokalt her omkring. I Skagen er de nævnte arter ofte set tidligere.

Tekst og fotos: Svend Erik Mikkelsen