Nyt fra Biblioteket

bogauktion2013 011Helt så rodet som på fotoet er det dog ikke – men det nye biblioteksudvalg er ved at registrere alle bøgerne på edb, så vi nemmere kan få overblik over og sortere i dem.

Og så  kommer der en liste på DOF nords hjemmeside om hvilken bøger der findes i Biblioteket.

Alle bøgerne og tidsskrifter kan lånes med hjem fra møde til møde, og nu kan I snart se hjemmefra, hvilken bøger vi har i Biblioteket i Golfhuset,  Aalborg.

Vores første hug er på 218 bøger som  er på 2 lister. Den ene er opdelt efter emner, den anden efter titlerne. De kan ses hvis I klikker ind under bibliotek og på oversigt bøger.

Vi arbejder videre allerede i næste uge, så vi vil løbende skifte listerne ud med nye, når der er  flere bøger på dem.

Vi har besluttet at lave månedens bog til hjemmesiden, så vi præsenterer en bog med fotos fra biblioteket hver måned.

 

Det nye biblioteksudvalg består af Vagn Freundlish, Henrik Christoffersen, Jens Lilleør, Anni Guldberg Madsen og Poul Erik Sperling.