Nordjyllands Fugle
Nordjyllands Fugle 2014 er netop udkommet. Årsrapporten er den 51. i rækken, som beskriver fuglene i de gamle Viborg og Nordjyllands amter i det forløbne år. Alle arter gennemgåes med status i forhold til foregående år og med største, første og usædvanlige forekomster i landsdelen. Den giver et godt overblik over, hvor og hvornår man kan forvente at se eller ikke se en art. Rapporten er krydret med artikler og denne gang kan man f.eks. læse om det eneste fund af Guldspætte i Danmark, om Sortbrynet Albatros i Skagen og Hirtshals, om Skagen Fuglestation i 70-erne, om invasion af Hvidvinget Terne og meget mere. Teksterne er ledsaget af flotte fotos fra de mange fotografer, som kommer ud i alle hjørner af Nordjyllands natur, og tegninger/akvareller leveres med kunstnerisk hånd af Jens Frimer Andersen, Bjarne Bertel og Brian Zobbe. Nordjyllands Fugle skrives og redigeres af ca. 20 ornitologer, med mange års erfaring i landsdelens natur.
Rapporten kan bestilles her.
Man kan samtidig se en bid af årets rapport: ”Kongeørnens Fødevalg i Danmark”. Kan ses her.