Med Gråmejserne i Rold Skov

rold1Jamen, jamen, jamen, hvor længe kan det blive ved? Det er da fantastisk, at hver gang, næsten da, vi holder en Gråmejsetur, så viser vejret sig fra sin bedste og smukkeste side. Tirsdag den 10 maj var nok en af disse dage, hvor Rold Skov var målet for månedens tur.

22 deltagere mødte op på Rebild P. plads for at opleve hvad Gravlev ådal og Rold skov kunne byde på af oplevelser. Mine to med-guider var denne gang forhindret i at deltage, men lokale folk fra Rold Skov-gruppen deltog og havde det nødvendige lokalkendskab til at komme de rigtige steder på turen. Tak for jeres hjælp!

 

 

rold3Mødestedet for turen var på P. pladsen ved Rebildcenteret. Mens vi stod der og jeg var begyndt at fortælle om dagens plan for turen, måtte jeg stoppe midt i det for at lytte! Jo! – den var god nok! En Vendehals markerede sig ganske tydeligt, først lidt svagt, men snart højt og tydeligt mens den med et par korte ophold trak mod nord. Det var da en fin start! Desværre var den nogle deltagere, som var kørt til Kovads Bæks p. plads, som ikke fik denne oplevelse.

Fra nævnte p. plads startede vi dagens vandring omkring Gravlev Sø. Næsten alle sangfugle var nu ankommet så hele orkesteret ”spillede” for fuld hals. Et skønt lydorgie med mange forskellige toner og stemninger. Især sangfuglene sang ivrigt mens standfuglene som Mejsegruppen, Træløber, Spætmejse og Kernebider ikke synger så meget mere.

rold2I søen var der en del forskellige andefugle, men det var nu en fouragerende Fiskeørn som fik størst opmærksomhed. Mens vi gik mod Ravnkilde og lidt videre derfra, var den ikke at se. Var den trukket videre nord over? Nej, for på vej mod Lille Blåkilde dukkede den pludselig op og trak lige hen over os med en fisk i fangerne. Vi havde sikkert jaget den op, men den var vaks nok til at tage sit bytte med. Af andefugle var der Gravand, Gråand, Atlingand, Taffeland og Troldand. Mindre grupper af vadefugle var: Tinksmed, Brushane, Rødben, Mudderklire og Stor Præstekrave og ud over Fiskeørnen så vi Musvåge, Spurvehøg, Rørhøg og Tårnfalk. Her ud over var der som nævnt sangfuglene der komponerede os med et lydorgie hele vejen rundt i det skønne varme vejr.

 

rold4Turen var for nogle få deltagere en mindernes tur, da der blev afholdt fugleture den gange tilbage i 1980erne i maj. Det var Poul Erik som stod for dette arrangement i samarbejde med Berthel Baungård fra Nordjyske Avis (den gang Aalborg Stiftstidende). Disse ture blev den gang afviklet meget tidligt om morgenen og flere hundrede mennesker mødte op og blev guidet rundt i flere hold af nogen lunde samme størrelse, som vi var på denne smukke dag i 2016.

De 6 til 7 km der er rundt om Gravlev sø tager sin tid, når der er mange stop under vejs, et af dem med en lille kaffepause, som hører med til

vores rold5Gråmejseture. Da vi nåede tilbage til bilerne var det blevet middagstid. Vi kørte tilbage til Rebildhus og indtog madpakkerne. Gitte holm var hidkaldt fordi hun kunne guidede os ud til et skovområde, hvor der dagen før var observeret hele 3 Vendehalse. De lod sig dog ikke finde på denne varme forårsdag. Jamen, – man får også sjældent alt hvad man ønsker sig. Det kunne vi godt affinde os med, for samlet set var der alt hvad man kan forvente på en skøn forårsdag i et stykke smukt natur, hvor landbrugets indgribende indflydelse denne gang var reduceret til gyllestank. Dog så meget, at det var løbet ned over den sti vi vandrede ad mod Gravlev by.

Svend Erik Mikkelsen

Billeder: Svend Erik Mikkelsen og Erland Jensen