Hans Christophersen har sendt følgende indlæg om Kongeørnesymposiet i Falsterbo:

Der var knap 100 deltagere på symposiet, hvoraf ca. 15 fra Norge, én fra Danmark og resten svenske. Symposiet blev styret af Thomas Birkö fra Kungsörn, Sverige og Staffan Åkeby, formand for Skånes OF.

De centrale punkter på symposiet var at fremlægge nogle aktuelle problemstillinger for Kongeørnene i Norden samt at få et overblik over antal ynglepar og ynglesucces i de nordiske lande i 2012.

Robert Franzén & Berth-Ove Lindström fortalte om dødsårsager for Kongeørne indleveret til Riksmuseet i Stockholm. I perioden 1993-2011 er 503 døde ørne blevet indleveret.
Af disse er de mest kendte dødsårsager Vindkraft (specielt på Gotland), kollision med tog (25%), mens hele 14% har hagl i kroppen. Sidstnævnte problem er størst i de nordlige (same)områder, specielt omkring visse samebyer. Her er udbetalt mere end 1 mill kroner i erstatning for tab (rener, hunde, lam mv.). Ørnenes ynglesucces i disse områder er endvidere meget lav. Der angives, at tilsynet på området er meget dårligt og politiets indsats manglende, selv om de har mange ørne liggende i frysere. En årsag til dårlig yngel i området er dog også fødemangel.
Rapport om jagtproblemet kan findes på: http://www.wwf.se/source.php/1491093/Kungs%F6rn%20-%20illegal%20jakt%20f%F6rf%F6ljelse%20och%20annan%20d%F6dlighet-LOW%20RES-revised.pdf

Roland Mattsson fra Statens Veterinärmedicinska Anstalt fortalte endvidere om ørne, der var analyserede med henblik på blyforgiftning. Af samtlige er 60% ikke påvirkede, mens 20% er blypåvirkede og 20% er blyforgiftede. Bly kommer i kroppen på ørnene både via anskydning og ved at spise anskudte dyr.

Et andet væsentligt probmefelt for ørnene er vindkraft. Mårten Hjernquist fortalte fra Näsudden (sydspidsen af Gotland), hvor der er opsat 130 møller i et område med blandt andet ynglende Brushane og Engryle. Der indføres nu en ny generation af færre, men større møller. Fugle opsamles i området via standardiserede ruter. Der er opsamlet 1800 fugle/år (fugle større end due), hvor af 11 ørne/år. De lokale Hav og Kongeørne findes stadig i området, men der kommer løbende nye fugle i parrene.

Fra Gotland fortalte Måns Hjernquist endvidere om Mästermyr, en tidligere sø midt på Gotland, som nu er et stort rasteområde for gæs. Vattenfall (svensk energi) ønsker at opsætte møller i området. Mange ørne fouragerer i området. Alle svenske myndigheder giver tilladelse til opsætning, blot man holder en afstand på 2 km til ynglende ørne. Problemet er, at man ikke kan operere med det, da der skal tages hensyn til det totale revir/fourageringsområde. Det lykkes dog SOF/Gotland at få projektet bremset ved sidste retsinstans.

Sture Orrhult havde et foredrag om aldersbestemmelse af Kongeørn. Fordraget viste især, hvor komplekst og vanskeligt det er at aldre ørnene. Svenskerne kender aldrene på ørnene, da alle fugle, der kan ringmærkes, også bliver farvemærket og kan aflæses på f.eks. foderpladser.
Ørnenes fire første dragter er ret gennemgående hos de fleste fugle – dog med mindre variation. Herefter bliver det mere komplekst, idet visse ørne allerede i femte/sjette dragt er adulte, mens andre som 10-årige fortsat har udseende som en delvis immature.
Det er også meget individuelt, hvornår de gamle hanner får gule øjne. Alt tyder på, at fugle, der hurtigst får adult dragt, også er hurtigere kønsmodne.
Fotos opdelt på aldre findes på www.orrhult.eu og på http://www.orrhult.eu/projekt/orn/aldersbest.kungs/text%20alder/text%20alder%20index.htm findes Martin Tjernberg og Thomas Landgrens guide til aldersbestemmelse af Kongeørn.

Bestanden af Kongeørn i Norden 2012

Carl Knoff orienterede om 2012 i Norge. Den seneste anslåede landsbestand er fra 2008 med 1176-1454 par. Dermed yngler mere end halvdelen af de nordiske ørne i Norge. Halvdelen findes i det nordligste Norge. I Nord Trøndelag foregår registreingen af Kongeørn og Jagtfalk fra helikopter – en dyr men effektiv måde, det gav 58 reder, men kun 12 unger. 2012 var i det hele taget et meget dårligt yngleår. Det tilskrives blandt andet mangel på gnavere og ryper. Eksempelvis ynglede i Aust-Agder 2 ud af 22 par. I besatte revir var ynglesuccessen blot 0,29 unger/par. Man regner med, at et par skal producere 0,50 unge/år for at bestanden opretholdes. 2011 var dog tilsvarende godt. Der udbetales ret store erstatninger for mistede dyr i ren- og fårehold. Således 600 lam og 5000 rener (mod 1200 rener for 10 år siden).

De forskellige landsdelsgrupper orienterede derefter om forholdene i Sverige. Antal af besatte revir i Nordsverige faldt fra 418 til 389, af disse ynglede blot 123 mod 204 året før. Til gengæld steg antallet af besatte revir i Sydsverige fra 58 til 80. Det skyldes ikke mindst forholdene på Gotland, hvor der var hele 48 par, især forårsaget af et stort kaninår. I Skåne fik 7 par 8 unger. Bestanden i Skåne har ikke udviklet sig i 10 år. I alt kom 184 unger på vingerne i Sverige, hvilket svarer til en lav produktion på 0,39 unger/par. Der findes således 450 par i Sverige, men i gennemsnit yngler blot 167 par med succes årligt.

Fra Finland blev der refereret oplysninger fra Tuomo Ullila, der ikke selv var tilstede. Her var 426 revir ud af 487 besat. Der produceres 0,51 unge/besat revir – tallet var 0,70 i 2011.

Endelig Danmark. Flere deltagere var end ikke klar over, at Kongeørn yngler i Danmark. Året bød på 3 par og 2 unger, idet det nye par i Tofte Skov forsøgte sig for første gang – uden held. Jeg fortalte endvidere om Jan Tøttrups byttedyrs-undersøgelser og om den forestående DNA fjeranalyse, hvor vi er meget spændte på resultatet. Vi har jo endnu ingen viden om, hvor de danske ørne kommer fra, og hvordan de evt er familiært forbundne. Der blev talt lidt ringmærkning. De danske fugle er jo de eneste nordiske, der ikke alle ringmærkes. Endvidere er værdien af ringmærkning begrænset, når der ikke farvemærkes, idet fuglene udelukkende genmeldes, hvis de findes døde, hvilket (heldigvis) sjældent sker.

Desuden var der et par foredrag om rovfugletrækket ved Falsterbo (Nils Kjellén) samt om Sneugle og Vandrefalk.

Hvad angår Sneugle, så fortalte Karl-Otto Jacobsen fra Norsk Institutt for Naturforskning om 2011, der var et meget stort gnaverår i Norden. Der konstateredes i Norge 42 reder af Sneugle, mens der i Sverige blev fundet 2 og i det nordlige Finland 10. Et antal fugle blev udstyret med GPS-sendere, der viser at fuglene foretager store bevægelser i øst-vest gående retninger. En fugl ringmærket i Norge er således fundet i Sibirien. Sneugler ringmæket i Sibirien er endvidere fundet i Nordamerika. Der er endnu ingen tilfælde af ugler, mærket i Europa, der er genfundet i Nordamerika. Projektet fortsætter blandt andet for at afklare dette og hvor uglerne opholder sig i år som 2012, hvor ingen yngler.

Berth-Ove Lindström fortalte om arbejdet med Vandrefalk i Norrbotten og kunne endvidere berette, at der nu findes 360-400 par Vandrefalk i Sverige. Antallet er fordoblet i perioden 2005-2012.
Der sættes fortsat falke ud i Sverige, hvilket man undres over fra flere sider!

Afslutningsvis blev der grundet de ret negative trends for Kongeørn primært i Sverige udarbejdet en resolution til (svenske) politikere. Denne fokuserer primært på problemerne omkring vindkraft, jagt, togkollisioner og som noget forholdsvis nyt forgiftning, hvor stoffet carbufuren synes at dukke op flere og flere steder som en årsag.

Næste symposium finder (muligvis) sted i Norge

Hans Christophersen