JOBOPSLAG: Frivillig i Ørneklubben
JOBOPSLAG: Har du lyst til at være frivillig for Ørneklubben i Nordjylland? Så læs endelig videre….
DOF har en klub for børn mellem 6 og 12 år, som hedder Ørneklubben. Vi er en flok fuglenørder fra hele landet, som elsker at formidle fugle og natur for børn. Vi hedder fugleambassadører.
Men i Nordjylland er der kun mig. Og derfor kan jeg godt bruge noget hjælp til nogle praktiske opgaver.
Jeg sørger for forberedelserne af programmet, aktiviteterne, indkøb, formidlingen til børnene. Jeg har det overordnede ansvar for arrangementet.
Opgaverne, som jeg har brug for hjælp til:
- Forberede varm kakao eller saftevand til deltagerne, og kaffe til de voksne.
- Tage et par billeder under arrangementet.
- Stå ved bålet og styre det, hvis vi f.eks. skal stege måneboller. (En slags bålæbleskiver)
- Snakke med de voksne, og gerne få dem til at hjælpe med praktiske opgaver.
- Hente mere til forplejningen.
- Hjælpe med at rydde op efter arrangementet.
Måske har du lyst til selv at blive fugleambassadør. Og det kan du meget nemt blive. Men det er også okay, at du blot gerne vil være min praktiske hjælp.
Jeg bor Monstrupvej 8, 9500 Hobro. Jeg vil til en start afholde arrangementer på eller tæt på min bopæl.
I skrivende stund er der to arrangementer i støbeskeen. Lørdag den 18. februar på Holms Biotop, Monstrupvej 8, 9500 Hobro ”Foderkugler og Fuglespor”; samt den 26. februar ”Ørnens Dag – Kom og se en Havørn” Birkesø Pavillonen ved Birke sø i Lille Vildmose.
Hvis du nu tænker – jeg kan altså også godt tænke mig at blive fugleambassadør og lave arrangementer med børn, så kan du jo komme med som føl, og se hvordan jeg gør. Det vil kun være dejligt, hvis vi bliver flere fugleambassadører i Nordjylland.
Hvis det har vagt din interesse, så ring til mig på mobil 2175 4868.
Glad fuglekvidder
Gitte Holm