Jerup Strand

Åen krydses.

Fugletur / vinterbadning.

14 glade ornitologer var søndag d. 9 februar mødt op til årets anden vintertur (Fr.havn), der sædvanen tro er en lille vandretur langs Jerup Strand. Til turlederens store glæde var alle iført gummistøvler i en fornuftig størrelse/højde, så der var god udsigt til at vi ku’ krydse Jerup Å’s udløb og vandre sydpå langs stranden. På p-pladsen blev vi modtaget af syngende lærker, overflyvende grågæs og sangsvaner – foråret må da være lige om hjørnet? Vinteren havde tæret noget på stranden kunne vi hurtigt konstatere. Stranden var blevet noget smal og åens udløb desværre tilsvarende dyb. Nu skulle støvlerne testes og de fleste kom over, dvs 12 på den ene bred og 2 med våde fødder på den anden. Efter et lille “ø-råd” fortsatte turen for de 24 støvler der bestod. En spøgefugl mente vi nok burde tjekke tidevandstabellen næste gang (I kender sikkert typen? En der garenteret også læser brugsanvisningen til hans elartikler), det fik mig dog til at tænke om der mon ikke findes en app til telefonen der kan klare det? Nå, men turen fortsatte og snart gik snakken lystigt. Fuglene må vi ikke glemme: Sanglærkerne havde stadigt travlt og fløj lystigt frem og tilbage oppe i klitterne. Gravandrikker fouragerede ude på engen. En større flok Strandskade, 1 alm. Ryle, 2 Snespurve og 2 Storspover i strandkanten. Ude i bugten lå lidt Ederfugle, Toppet Skallesluger, Hvin- og Sortænder og vuggede i bølgerne. Dagens nok mest ophidsende fund blev hermed en halvstor sort ring med hvide bogstaver (J269W) der lå på stranden, halvt begravet i sand. Med hjælp fra HHL og en norsk hjemmeside fandt jeg frem til at den havde siddet på en Svartbag, ringmærket som redeunge d. 29/6/11 Kjølpen, Nordjylland, Danmark.

Vi vendte om ude ved Kragskov Å og hastede tilbage mod p-pladsen/bivuakkerne, kulden bed lidt så kaffen kaldte, og vi fandt ingen nye fugle på tilbageturen. Ved Jerup Å var forholdene dog lidt forandret og ikke til det bedre…havet var kravlet lidt længere op på stranden = en dybere å der skulle krydses – og ja, det er den eneste vej tilbage til bilerne. Turlederen forsøgte sig, men selv knæhøje støvler måtte give fortabt. Der var udsigt til vinterbadning i helt stor stil. Forskellelige løsninger blev valgt, sikkert ud fra hvad skiftetøj man havde liggende oppe ved bilerne. En nyere historie fra Ekstra Bladet om nøgne vinterbadere (mænd og vistnok derovre fra Øen) der blev sagsøgt af en familiefar der følte sig krænket, var sikkert med til sætte en dæmper på “stripningen”. Valget stod mellem bare tæer eller våde strømper og støvler. De første der kom over blev da også modtaget af en måbende familie på strandtur.

Alle kom over i nogenlunde god behold, men med kolde og våde tæer og turlederen desuden med røde ører.

Det skal aldrig gentage sig, tør jeg hermed …næsten…. love, og takker for det gode humør, strabadserne til trods.

CS