Hot Lige Nu – mit foderbræt

Solsort_vinter1Så kom vi på den anden side af nytår, og det milde vejr skiftede til grader omkring minus og med strid blæst. Det føles hundekoldt, så der er næppe noget “hot” over det udendørs lige nu. Derfor er mit “Hot Lige Nu-sted” indendørs i mit lune køkken, hvor jeg fra vinduespladsen har fin udsigt til livet omkring mit foderbræt.

Jeg bor lige i hjertet af Aalborg, i et gammel byhus lige ved Vor Frue Kirke med 50-75 meter til Aalborg Citys travleste handelsgade, Algade, hvor der færdes tusindvis af mennesker hver dag. Er der virkelig fugle der, ud over måger, alliker og duer?

Ja, det er der – både sommer og vinter. Jeg har ikke lavet en egentlig matrikeloptælling, men der har været mange arter, både overflyvende og rastende på og lige omkring selve matriklen. Og den er ikke ret stor! Den er vel på små 150 m2, og klart mindre end mine bebyggede kvadratmeter, som fordeler sig på et forhus og et baghus. I mellem dem har vi en gårdhave, som vi af nemheds grunde har belagt med fliser (altså mere “gård” end “have”!). Så vegetationen består af krukker med blomster og et par højbede på hjul med krydderurter. Men så har vi et pænt stort og tæt thuja-træ på en tre meter i højden. Lige ved siden af og under denne thuja har jeg placeret mit foderbræt, min “ved-jorden-foderplads” og mit fuglebad.

Rundt om min matrikel er der dels grønne anlæg mellem Vor Frue Kirke og Stadsarkivet og ved Mølle Plads, dels en del små tilgroede haver i forbindelse de gamle huse i Peder Barkes Gade og Hjelmerstald.

Musvit_vinter

Fugle:
Her ved vintertide træffes de fugle, man kan forvente at finde: Musvit og Blåmejse, som er de første til at opdage foderet. Farverige og smukke fugle, hvor jeg især holder af den lille ivrige og travle Blåmejse. Mejserne kommer enten alene eller to og to. Skov- og Gråspurv kommer i småflokke, og de er blevet rigtig dygtige til at spise på mejsemanér – med hovedet nedad på trådkurvene. Solsorten, hvor hannen er ekstra smuk mod hvid sne, forsvarer vildt (og forgæves) det, han mener er hans spisekammer. Ring- og Tyrkerdue, Allike, Sølvmåge kigger forbi.

Gærdesmutte og Munk:
Og så er der jo de lidt mere sjældne, som jeg ikke ser så tit. Gærdesmutten, som højlydt larmer i naboens buskads om sommeren, og som synger vildt fra toppen af den gamle lygtepæl ind mod Langes Keramik, er noget mere indadvendt og beskeden på denne tid af året. Den er svær at få øje på, men pludselig ser jeg den vimse forsigtigt rundt på jorden langs urtepotterne og hen mod fliserne under foderbrættet, hvor den pikker rester fra de riges bord, som er faldet på jorden. Den kan bedst lide at have området for sig selv og lusker lidt væk og gemmer sig under thujaen, hvis der kommer for mange andre fugle.

Munk1Munk2

Og så er der Munken, som jeg går og længes efter. Det skal blive koldt, før jeg ser den. Sidste vinter så jeg den for første gang – både hannen og hunnen. I dag den 5.1.2016, hvor jeg skriver dette, kom den så! Den smukke hun med den varme brune kalot, det lyse gråoliven bryst og den mere grå ryg. Med sit kulsorte og store øje overskuer hun mulighederne, kigger til alle sider og op og ned, siddende trygt i læ i thujaen. Undertiden skælder hun ud med sit skarpe “tæck-tæck-tæck”. Og så er hun ellers parat. I pendulfart indtager hun foderbrættet, først henter hun bare føde, som bringes med ind i thujaen, senere er hun mere tryg og fouragerer gladelig i længere tid i selve foderhuset. Snart har hun fået ejerfornemmelser og jager rasende mejser og spurve væk fra “sit” festmåltid. Hun puster sig op for at holde varmen. Og hvad laver hun da også her på denne årstid? Som andre sylviasangere burde hun være draget sydpå! Men “Fugle i Felten” fortæller, at Munken i stigende grad kan være standfugl, nu også i Danmark.

FuglefodringspladsFoderplads, foder og vand:
På fotoet kan du se min lille foderplads. Et foderbræt på stang med to trådkurve under. En jordplads til de fugle, som godt kan lide at fouragere på jorden samt mit “vand- og badehul”. Jeg har beskyttet foderpladsen med trådnet, for at de mindste fugle kan være i fred for Alliker, Duer og Måger. Jeg fodrer med æbler, højenergifoder og fedtpiller. Det vigtigste er måske, at jeg har placeret det hele tæt på min thuja. Herinde i mellem de tætte og stedsegrønne grene er fuglene trygge. De kan overskue farerne og er beskyttede. Det er min erfaring, at fodring tæt på buske giver mere liv, end hvis fodringen sker på en åben og ubeskyttet plads.

 

Og så er der mit lille vandhul, som jeg selv synes er vældig smart. Jeg må straks indrømme, at jeg ikke selv har fundet på det, men faldt over ideen for nogle år siden på nettet. Vi ved alle, at fugle skal have adgang til vand, når det fryser. Det er ligeså vigtigt som foder. Men fuglebad har det med at fryse til, og det er et helvede at banke isen ud af det. Her er løsningen: Du tager en urtepotte i tilpas størrelse. Inden i urtepotten stiller du et bloklys. På kanten af urtepotten lægger du to pinde til luftcirkulation, hvorpå du placerer et fad i passende størrelse (mit er af stål og har været brugt til at stege kyllinger på højkant!). Vandet i fadet vil naturligvis fryse til is, når vi har minusgrader, men jeg løfter bare fadet af, tænder bloklyset, og i løbet af ganske kort tid er der isfrit vand! Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor længe det skal brænde. Jeg plejer at holde isfrit i par timer midt på dagen. Jeg er arbejdsfri og lykkelig pensionist, men går du på arbejde, så tænd bloklyset om morgenen, og lad det brænde, til du kommer hjem.

Fuglebad1Fuglebad2

Hot lige nu – et foderbræt! Bare kom i gang, og du vil opdage, at der er fugle alle steder, selv i den store by.

Tekst og Foto: Børge Søndergård (klik på fotos, og du får dem i stort format).