Hele historien starter med en Ørnevåge i Lille Vildmose fundet af de to seje unge fyre, René Rørbæk og Phillip Elbæk sent torsdag aften den 23.06. Den kører Lars Nielsen, Horsens og Carsten Søndergaard, Risskov efter fredag eftermiddag. Ved Lindenborg 10 km øst for mosen får de øje på en skrue på 34 megastore fugle. Er det Gåsegribbe? Ikke noget at sige til at de først ikke kunne få det til at passe. Gåsegrib er jo ekstrem sjælden herhjemme og så hele 34? Fremme i Lille Vildmose viser de deres billeder til Bjarne Hemmingsen, der sender dem videre til Henrik Haaning Nielsen, der straks sender dem ud på birdcall og birdalarm. Steppebranden er tændt. Hjemme på altanen i Aalborg spotter Simon S. Christiansen flokken hen over byen, og de lokale birdere tager affære, således Søren Knorr Søndergård, der i bil følger dem de næste timer, mens han flittigt melder ud på nettet, hvor han ser dem. Søren følger dem ”helt i seng”. Gribbene vælger nattesæde ved Dall Hede i nogle høje træer, og i den lyse sommeraften lykkes det de først ankommende twitsere at se det fantastiske selskab. Næste formiddag viser gribbene sig fra deres bedste side i området. De fleste sidder i træerne, men af og til letter de enkeltvis og tager en tur hen over hovedet på de mange tilskuere under stor jubel. Ved 10:30 tiden er der opbrud i flokken med en ny sporjagt til følge. Tilstrækkelig mange meldinger indløber til at man finder deres nye nattekvarter, Vesterris Plantage mellem Års og Aalestrup, og så er turen retur mod syd vel indledt ? Men nej, ikke langt derfra ligger der en død gris udenfor en svinefarm. Så er der budt til bords. Den flinke svinebonde lægger endnu en død gris ud, og der bliver gjort rent bord samtidig med de mange fugleinteresserede bliver vidne til noget af et drama. Fremme ved tirsdag opholder gribbene sig stadigvæk ved gården. En tredje død gris bliver taget ind igen. Kredsdyrlægen har nok kontaktet landmanden og fortalt ham, at det ikke er lovligt at lægge døde dyr ud til glæde for rovfugle og andre ådselædere. Men lige så uforberedte vi fuglekikkere har været på gribbenes komme, ligeså uforberedt har landmanden vel været. Hans spontane reaktion kan vi i den grad forstå. Og skam den, der ikke har glædet sig over det. Hvor gribbene i skrivende stund er på vej hen er ikke godt at vide. Måske forsvinder de lige så sporløst som de kom, måske i højder, hvor de dårligt kan anes.

Tekst: Thorkild Lund
Foto: Hans Henrik Larsen
Video: Peter Kristensen