Årets første Gråmejsetur startede med en begravelse. Ja, det var heldigvis ikke nogen af os der mødte op ved Hals kirke, tirsdag den 11 januar kl 10, det handlede om. Men flaget var på halv og da klokken nærmede sig 10 minutter i 10, gik det op for os, at begravelsen var samme på tidspunkt, som vi havde sat vores deltager stævne på kirkens p plads. Første handling var derfor, at vi måtte flytte samlingsstedet ned på havnen. Alle ankomne kørte straks til havnen. Poul Erik blev ved kirken for de kom efterfølgende, ikke kom til at stå fortabte og undrende over om Gråmejsefolket var gået ind i kirken.

25 deltagere mødte op. Der var flere oplevelser i vente, der ikke helt var som det plejer at være på dagens tur. Dagens tur er nemlig en gentagelse af vinterture, vi har lavet mindst to gange før i gråmejsegruppens levetid.

Den næste usædvanlighed kom på Hals havns øst mole, med udsyn til Nordmandshage. Aldrig har undertegnede set en så lav vandstand ved Limfjordens udmunding som i dag. Den stride kolde sydøstenvind må have presset vandet fra Kattegat langt ud i Nordsøen. Bunden fra den inderste del af Limfjorden var tørlagt bortset fra vand i lavningerne. Her var der masser at fugle. Især Gråænder, Gravand, Edderfugl, Storspove, Lysbuget Knortegæs og Sølvmåger og Gråkrager, der gerne fouragerer et sådant sted. Desværre var der diset, så vi ikke kunne se hvad der var ude på selve Nordmandshage, hvor der normalt står en masse rastende fugle.

Dagens blæst har en forbandet evne, til at snige sig ind under selv den største og varmeste jakke/frakke, og dræne en for den kropsvarme man har fået opbygget i bilen på vej til Hals. Varmen blæste væk på molen i de minutter vi opholdt os der. Den kunne dog opbygges igen på turen fra Hals til Hou havn, som næste stop på dagens tur.

Inden vi var stået ud af bilerne, spottede vi en lille flok Hvinænder, der lå i havnen og dykkede. Hvor tæt mon vi kan komme på dem til fotografering? Normalt stikker de hurtigt af. Det er en smuk lille and, er et godt objekt til et billede. Jeg tænkte dog, at det er ikke nødvendigt at tage mit kamera med, for de ville nok flyve og vejret var heller ikke fotovenligt. Vi er også flere der har den erfaring at: Lader man kameraet blive i bilen, så kommer man tæt på en fugl, man gerne vil have et billede af, men tager man det med kommer man ikke i nærheden af et godt motiv. Så mit kamera blev i bilen til støtte for dem der gik af sted med deres kamera. Hvinænderne var ikke særligt sky, men hvad? Nu lå kameraet jo i bilen, så man vakler ikke i sine beslutninger.

Vi fortsatte ud til havneindsejlingen. Inden for den sydlige mole lå der en Fløjlsand og dykkede. Nå, – mit kamera ligger jo nede i bilen! Pyt, den forsvinder garanteret, når vi kommer så mange og kigger på den! Men nej, – i stedet kom den nærmere og nærmere sit publikum! Så kunne jeg ikke holde skansen længere. Jeg løb tilbage til bilen i håb om at få et billede at den. I stedet for at løbe tilbage til fuglen igen, kørte jeg ud til indsejlingen. Min erfaring er at den er nok væk når jeg kommer frem? Men, – nej igen! Den lå tæt på stadigvæk, lige til et foto for mig også, for de andre folk med kamera var på vej tilbage til bilerne. Man skal ikke altid stole på sine antagelser.

I mellemtiden havde John fundet ud af at skaffe os adgang til havnehuset, når det blev spisetid om en god time. Så imens, – ville vi køre til Gerå enge. Her var der masser af fugle, men langt væk, da en ravsamler gik nord for molen, hvor fuglene opholder sig. Så vi tog videre til Aså havn. Her var det igen en flok Hvinænder i havnen, samt en flok rastende

Islandske Rødben ud for havnens lille Havfrue. Det var ikke mange minutter vi havde på den lokalitet, da havnehuset åbnedes for os kl 12,30

Det er meget prisværdigt, at vi kunne være indendørs på denne råkolde dag. Inden vi forlod stedet igen præsenterede Poul Erik en lille folder fra biblioteksudvalget og vi tog en debat om bestræbelserne på at skabe mere vild natur i Danmark. En debat vi vil tage flere af på de kommende ture.

Debatten var også optakten til dagens sidste natur-besøg, som har lidt med mere vild natur at gøre. Hals mose er et område som den Danske Naturfond og Aalborg kommune har erhvervet sig store dele af. Projektet er først og fremmest et klimaprojekt, men også for at rede resterne af en birkeskovsmose, hvor der er en bestand af en sjælden natsværmer Birkespinderen, der kun findes meget få af og få steder i Danmark. I samtalen om hvad mosen ellers kan udvikle sig til som god natur, kunne vi se spændende muligheder i at den blev indhegnet og der blev udsat Elge, – som i Lille Vildmose.

Tidligere på dagen fortalte en af dagens deltagere at hun havde set på d m i, i timeprognosen, at det ville begynde at regne kl 14. Den forudsigelse holdt meget præcist. De første dråber kom næsten på klokkeslættet og regnen tog til i løbet af de næste 15 minutter. Det satte et punktum for dagens tur.