Gråmejsernes tur til Nibe Bredning
Turen gik denne gang langs kysten omkring Nibe bredning den 15/2-2022. Det var faktisk en gentagelse fra sidste år hvor den tilsvarende tur blev lavet “ Corona on-line”, dvs. uden egentlige deltagere. Sidste år var der hård frost og sol og der var fine våger med masser af fugle. I år var der lidt over frysepunktet, blæst og ingen is på fjorden. Der var det, vi kalder råkoldt. Alligevel var vi 25 gråmejser, der mødtes ved fiskerlejet i Klitgård. Stedet bød på hvinænder der lå og surfede på bølgerne og et par mindre flokke af knortegås, der fløj forbi. Omkring tyve snespurve fouragerede i strandkanten. Bilerne ,17 ialt , kørte nu i kortege til parkeringspladsen øst for Nibe havn.
Her var der yderligere 125 knortegås og omkring 20 strandskader på det lave vand. I havnen var en flok stor skalleslugere der i første omgang trak sig væk fra ivrige fotografer, men ikke mere end de villigt lod sig fotografere i næste havnebassin.
Formiddagskaffen blevet indtaget på havnen i Nibe. Både her og senere ved roklubben kunne man i læ af husene se hundredvis af hvinænder spredt ud over Bredningen og flokke på nogle hundrede knortegæs der fløj ved øen i den sydlige ende. Det er lysbugede knortegæs, der overvintrer i Limfjorden. Ifølge “Fugleåret 2020” overvintrer 85% af den samlede verdensbestand på 13-14000 i Limfjorden – resten i Østjylland. De tilbringer sommeren på Svalbard og i Østgrønland. Efter et kort ophold ved Sebbersund, der bød på endnu mere blæst, gik turen til Barmer Enge. Her var der store flokke af bramgæs (1600) og knortegæs (1200) samt enkelte kortnæbbede- og grågæs på engene mod Staun. På grund af højvandet i fjorden var også knortegæssene gået på land. Normalt ligger de på vandet og spiser ålegræs.
Frokosten blev spist i læ af fiskehusene i Staun alt imens gæssene fløj lavt indover. Turen blev fornemt afsluttet af et par gamle havørne, der sad på Vår Holm. Øen huser om sommeren en ynglebestand af skestorke (128 par ifølge Nordjyllands Fugle 2020) – og det var her de først etablerede sig i Danmark for mere end tyve år siden. Vi havde håbet at vi kunne se ørnene lette – men det fik vi ikke – til gengæld havde vi selv fået masser af luft under “vingerne”.