I dagene 10-13. oktober var 27 deltager med på GråmejserNords 4-dages efterårstur, der i år gik til Vadehavet med base på Skærbækcenteret, hvor vi boede i nogle fine hytter.

Om mandagen mødtes vi kl. 11.00 ved Skjern Enge tårnet, her blev madpakken fortæret medens vi kikkede på fugle. Vejret var diset, så der var ikke så god sigtbarhed, men vi så mange Spidsænder, 7 Sølvhejre, en enkelt Landsvale og en Rød Glente langt ude.

Herefter kørte vi mod Filsø, hvor vi kørte til østsiden og gik ud til tårnet ved dæmningen, desværre var der begyndt at regne lidt, og det tiltog da vi kom ud til tårnet. Vi så dog et par fine hanner af Sortstrubet Bynkefugl på vej derud og tilbage. Men da regnen tiltog igen, blev vi enige om at køre direkte ned til Skærbækcenteret.

Efter vi havde spist aftensmad på centerets cafeteria, samledes vi i fælleshuset for at snakke om turen og sluttede dagen med at Poul Erik viste billeder og fortalte om en 6 ugers campingtur til Sverige og Finland, hvor han blandt andet overnattede i en fotohytte en nat for at fotografere russiske bjørne.

Om tirsdagen mødtes vi på p-pladsen ved Brugsen i Skærbæk kl 8.30 for at begive os mod Vadehavet. Den overordnede plan var, at vi skulle besøge lokaliteter langs kysten syd for Rømødæmningen, ned til Nordtyskland og slutte af med Sort Sol syd for Tønder. Vi var så heldige, at have Henning Schmidt med på turen. Han er født i Skærbæk og kender området godt, og han guidede os rundt i området, så alle ti biler kom sikkert frem til de gode observationspladser. Første stop var Ballum Sluse. Der var lavvande, og på vaden rastede tusindvis af fugle i et kæmpe område. De dominerede arter var her, som på resten af dagen: Pibe- og Krikand, Bramgås , Almindelig Ryle og Hjejle. 4-5 Havørne var i området og sørgede for aktivitet blandt fuglene. Også Vandre- og Dværgfalk blev set. Vi ville indtage formiddagskaffen ved Emmerlev Klev. Turen derned gik forbi et område, som på DOFbasen kaldes Sønder Sejerslev. Sidste vinter blev der her talt 92 Havørne, der gik til overnatning. Også ved Emmerlev Klev var der fint udsyn til vadeflader med tusindvis af fugle. Mest markant var en tæt flok på 700 Spidsænder, der lå på vandet. Næste stop var Vidåslusen, der ligger midt på det fremskudte dige, der blev færdigt i 1982 og går fra Emmerlev Klev til Hindenburgdæmningen i Tyskland (dæmningen til Sylt). Både foran og bagved dæmningen er der fine vådområder med myriader af fugle. Fra toppen af Vidåslusen, er der fint udsyn til området. En Blå kærhøg han blev bl.a. set fouragerende. Saltvandssøen er en fin sø, der ligger bag diget, den har i øvrigt fået navnet, fordi der pumpes saltvand ind fra havet. Det er gavnligt for fuglelivet. Frokosten blev indtaget i læ af slusen. Vi synes efterhånden ikke, vi havde fortjent flere fugle, men det viste sig, at sidste lokalitet langs kysten var dagen højdepunkt. Stedet ligger lige på grænsen mellem Tyskland og Danmark. Saltvandsøen ligger mod nord og Rickelsbüller Koog mod syd. Det var blevet midt på eftermiddagen, og det betød, at der var blevet højvande og fuglene søgte mod søerne bag diget. Det var en oplevelse at se fugleflokkene passere diget i lav højde. Nogle oplevelser fra området: 500 Klyder, der blev jaget på vingerne af Vandrefalk, 10.000 ryler i formationsflyvning/hvid sol, 1000 Spidsænder på det lave vand, 12 Sortklirer i flok, der legede svømmesnepper på søen. Det var lige før, vi ikke kunne løsrive os, men vi have jo planlagt, at se Stærene gå til overnatning. Vi havde hørt nogle rygter om, at Stærene ikke længere var ved selve Aventoft, men var flyttet til et sivområde ved Hasberger et par kilometer SØ for Aventoft. Men der var mange folk på diget ved Aventoft, da vi kom, så vi tog opstilling her. Der er ikke en eneste Stær, der landede, men mange kom i stor højde med retning mod netop Hasberger. Så Sort Sol fik vi ikke den dag. Men derimod fik vi super pizzaer på restaurant Pavarotti i Tønder. 27 gråmejser fylder i øvrigt godt op i en lille kælder restaurant. Dagens sidste stop: soveposen.

Om onsdagen mødte alle op til aftalte tid kl. 8.30. Dagens første mål var Rømødæmningens første P-plads på vej over mod Rømø. Når vi er mange deltagere bliver der kigget på fugle i mange forskellige retninger. Nogle står lidt spredt, fra få til flere deltagere sammen, så det kan være meget forskelligt, hvad der opleves. Nogle fik set Havørn, andre var optaget af de mange Sølvhejrer der ses og sammenlignede antallet med vores første gråmejsetur til Sønderjylland for år tilbage. Andre igen forsøgte at kigge nærmere på feltkendetegn på f. eks. andefugle, Stor og Lille Regnspove og flere andre arter. Fælles for oplevelserne var, at fuglene generelt var ret langt ude, da vi var på stedet ved ebbetid. Blandt andet derfor blev vi heller ikke på pladsen i ret lang tid.

Vi, Peter, Poul Erik og Svend Erik, havde egentlig tænkt os at fortsætte ud til nord Rømø, men mere lokalkendte end os mente, at det var langt bedre at køre til Havneby på sydøen. Her kiggede vi ud over syd vaden, uden at se nye fuglearter, eller store flokke af allerede iagttagne arter. Jamen, så tager vi da over på øst vaden. Her var der endnu mere fugletomt, fordi flere mennesker var i gang med at grave sandorme op.

Så turen gik videre til vores egen fuglelokalitet. Fugleværnsfondens lokalitet, Stormengene, på Rømø. Denne lokalitet er væsentlig bedre at besøge om foråret eller tidligt efterår. Der var lidt trækkende Vindrosler, Engpibere og Sanglærker samt en enkelt, måske årets sidste, Landsvale.

Dagens tur fortsatte nordpå til Rejsby sluse og forland. Vi var der ved ebbetid, så der var langt ud til flere fuglearter. Kirsten og Bent havde flere gange omtalt dige søerne ved Sneum Sluse som en god lokalitet, så den valgte vi at afslutte sluseturs besøgene med. Den ligger nord for Ribe. Det tog godt en god halv time at køre dertil og det kunne ikke undgås at kolonne-kørslen blev noget spredt, men med Zello kanalen tændt, kunne der kommunikeres så alle fandt den rigtige afkørsel mod slusen. Med stigende havvand i løbet af eftermiddagen kom flere og flere fugle ind til dige søerne. Det var især Almindelig Ryle, samt færre Hjejler og Strandhjejler. Desuden var der flere andearter, hvis nuværende dragter blev iagttaget nærmere for nogle deltagere, mens andre gik på diget og havde et godt modlys over vadefladen, men et godt medlys over dige søerne.

Dette var i princippet dagens sidste observationspost. Men mange ville opleve Sort Sol, den som vi blev snydt for i går. Dorthe og jeg (Svend Erik) kørte i forvejen og placerede os i den østlige del at Hasberger Reservatet. Der havde vi stået på en tur for nogle år siden og havde en stor oplevelse af Sort Sol. De andre der deltog placerede, sig ved vejen i vestlig del af reservatet. Vi blev ikke snydt, for Stærene kom i flere 100.000 vis, og hver flok der kom ind over reservatet, gik direkte ned i rørskoven. De kom i flokke på nogle få fugle til flokke på flere tusinde. Der var ingen rovfugle i området, så der var ingen grund til formationsflyvning, som er deres forsvarsvåben. De laver ikke formationsflyvning for vores skyld.

Lokalt boende sønderjyder fortæller dog, at om foråret laver de for det meste formationsflyvning, også selv om der ingen rovfugle er. Dette fænomen ses også i Nordjylland, f. eks. ved slambassinerne i Rærup og Vester Hassing. Her er der bare tale om væsentlig færre fugle. Men selv bare 10.000 Stære kan lave flotte konstant forandrende formationer.

Dorthe og jeg fik dog en flot oplevelse, inden vi som de sidste forlod reservatet. For Stærene begyndte lidt efter lukketid (da langt de fleste var kommet ind) at flytte fra sydvestlig del mod den centrale del af reservater. De kom lavt hen over rørskoven i store bølgende bevægelser. Det var en imponerende flot oplevelse at køre tilbage til Skærbæk på. Dermed lukket og slukket for denne dag.

Dog ikke helt. For vi sluttede aftenen af med at samles i vores fælleshus til at få afsluttet et større regnskab, samt en mindre evaluering af turen. Her kom der bl.a. flere tanker og konkrete forslag til, hvordan vi kan gøre turene bedre frem over. Poul Erik fortalte også om vores overvejelser om, at kommende flere-dags-ture kan blive busture. Vi vil undersøge muligheden for det.

Den sidste dag – torsdagen – samledes vi lidt senere kl. 10.00 og tog afsked med nogle hold, der ikke skulle med nordpå hjem. Herefter kørte resten mod Filsø, hvor vi denne gang kørte til det sydlige tårn, Petersholm tårnet. Her var igen ikke så god en sigtbarhed, så vi så ikke mange gæs og ænder. Men vi så den ny gravede Bekkasin sø, der er lavet lige nedenfor tårnet. Og ude på markerne gik en stor rudel af Kronhjorte på ca. 200, vi hørte også hannerne brøle et par gange. Der blev også ledt efter Fyrremejer i pilebuskene, dog uden held, så vi spiste madpakkerne ved bordene ved P-pladsen.

Så gik turen igen nordpå, vi var dog 5 deltager, der mødtes i Skjern Enge tårnet og holdt kaffepausen der.

Så alt i alt 4 dage med mange oplevelser og fugle, samt et fint sted at bo.

Peter, Svend Erik og Poul Erik.