Adgang:

Området blev fredet som Gerå-Aså Vildtreservat i 1993 og var inden fredningen udsat for et stort jagttryk, men fredningen har bevirket fred for fuglene. Desuden har vandmiljøplaner givet en renere vade, så ålegræs og andre vandplanter er i klar fremgang, ligesom rejer, fladfisk, krabber, muslinger synes i fremgang. Det ses blandt andet lige syd for Aså, hvor der virkelig er kommet liv i vandet.

Adgang til området sker bedst ad Strandgaardsvej i Gerå. Man kører til enden af denne, hvor der er en P-plads ved molen ”Borgmestermolen”, hvorfra områdets fugle ofte kan betragtes. De fleste fugle ses normalt nord for molen. Et alternativ er at besøge lokaliteten fra sydsiden af Aså Havn. Adgang til revlen herfra er dog blevet vanskeligere med de mange vandplanter, der er kommet her, så der er grobund for, at de lokale terner ikke forstyrres i yngletiden af mennesker eller firbenede rovdyr! Endelig kan man gå ned over strandengene et par steder fra Gerå Engvej. Allerbedst ses de rastende fugle dog ved at bevæge sig ud på vaden ved lavvande under behørig hensyntagen til at forstyrre så lidt som muligt, specielt i yngletiden. I denne periode er det dog som nævnt især revlerne, der er sårbare med mange ynglende terner og Klyder blandt andet.

Udbyttet af et besøg er endvidere meget afhængigt af vandstanden. Ved højvande kan vadefuglene være helt borte eller stå på de tilbageværende tørre revler. Ved maximalt lavvande kan fuglene til gengæld være spredte over hele området. Ofte er mellemperioden bedst, hvor vadefuglene ofte samles nær å-udløbet, som gerne er det område, der sidst bliver dækket af vand. Et teleskop er meget velegnet!

 

Generelt om området og fuglene:

I området er der iagttaget ca. 250 forskellige fuglearter. Blandt disse er det især vadefuglene, der bidrager til, at området er en interessant lokalitet, idet det fungerer som en vigtig rasteplads både forår og efterår for en lang række nordiske og arktiske vadefuglearter. Denne periode går stort set fra maj til og med september – uden ophold. Således gælder det for vadefuglene, at når de seneste fugle om foråret er på vej nordpå, er de tidligste sydtrækkende efterårsfugle allerede ankommet.

Perioden oktober til april er bestemt ikke uinteressant, men her er området i høj grad overtaget af andefugle, idet større forekomster af svømmeænder raster og fouragerer i området, mens store flokke af gæs (især Canada) og Sangsvaner bruger området som overnatningsplads efter at have tilbragt dagen på nærliggende enge og marker. I denne periode kan Bjergirisk og Snespurv ses i pæne antal, ligesom Skærpiber ofte raster på molen.

De mange rastende fugle gør endvidere området til et godt spisekammer for flere rovfugle, og det meste af året ses fx Vandrefalk på engene eller rastende på revlerne, hvis de da ikke ”motionerer” de mange fugle på vaden.

Flere interessante ynglefugle findes også. I forbindelse med Atlas-projektet er ca. 80 arter registreret som sikre eller sandsynligt ynglende. Nævnes kan Rørhøg, Klyde, Havterne og Dværgterne. Efter at have været forsvundet som ynglefugl er sidstnævnte vendt tilbage, og Havterne yngler nu med mere end 100 par (2016). Desuden kan nævnes Skovhornugle og måske Mosehornugle. Endelig yngler Gul Vipstjert, Bynkefugl og sikkert Sydlig Blåhals. Rød Glente yngler i nærliggende skove og ses ofte.

Endelig ligger området på potentielle trækruter både om foråret og efteråret og ved ideelle vejrforhold, hvor fuglene af vinden presses ud mod østkysten, kan et fint træk af flere arter ofte noteres.

Vadefuglene:

Som nævnt er forekomsten af vadefugle områdets største trækplaster. Mens blot 6-7 arter yngler i området, er det samlede antal arter, der er registreret i området 36! På flere enkeltdage i træktiderne kan op til 25 forskellige arter ses. Mest markant er forekomsten af Rødben og Hvidklire med op til over 200 på en enkelt dag samt ryler. Af disse er det især Kærløber, som trækker folk til området. Lokaliteten er det bedste sted at se Kærløber om foråret i landsdelen – ja næsten i landet! Flest af disse ses som sagt om foråret med op til 10-20 fugle på de bedste dage i perioden ultimo maj til primo juni, mens der om efteråret sjældent ses mere end et par stykker frem til de seneste omkring månedsskiftet august/september. Markante forekomster ses også af arter som Islandsk Ryle og Lille Kobbersneppe, ligesom forekomsten af Klyde i forårsperioden også kan nærme sig 200 fugle på en dag. Af fåtallige arter som er noteret i området kan nævnes Damklire, Stribet Ryle og Bairdsryle. Således er et af blot tre danske fund af sidstnævnte fra Gerå.

Andefugle:

Området er en vigtig raste/fældeplads for Gravand med op til 5-600 fugle. Af svømmeænder kan alle arter ses, men det er specielt Gråand og Krikand, som optræder talrigt. På havet udfor kan antallet af dykænder være meget stort. Ofte flere tusinde Sortand ligesom Fløjlsand og Ederfugl kan ses i store tal. Som nævnt byder vinterperioden på store tal af svaner og gæs. Op til 2000 Sangsvaner er ofte normalt og tilsvarende antal Canadagås. Lysbuget Knortegås ses ofte i pæne tal ligesom mindre forekomster af Grågås, Bramgås og Kortnæbbet Gås.

Rovfugle:

Som nævnt ses Vandrefalk ofte i området. Nogle gange holder 2-3 fugle til på engene mellem Gerå og Aså. Letter alle fuglene er der ofte en falk på jagt. Ofte fortæres byttet på revlerne. I træktiden ses Fiskeørn også jævnligt rastende på revlen. Andre trækkende rovfugle ses også, således er alle kærhøge set flere gange og Rørhøg yngler formentlig i området. Kongeørn er set enkelte gange, mens Havørn er mere hyppig. Rastende Musvåger og Tårnfalke ses altid!

 

Andre usædvanlige iagttagelser:

Udover hvad der er nævnt under vadefuglene har området været besøgt af en lang række mere usædvanlige arter. Nævnes kan blandt andet Balearskråpe, Sort Stork, Sandterne, Biæder, Høgesanger og mange andre.

Lokaliteten på Facebook:

Udover at iagttagelser fra området selvfølgelig kan ses på DOFbasen – www.dofbasen.dk kan disse ofte også læses om på facebooksiden ”Fugle i Sydøstvendsyssel” – ofte ledsaget af fotos.

Tekst og fotos: Hans Christophersen

 

Aså-Gerå Vildtreservat – folder fra Naturstyrelsen