Man behøver strengt taget ikke at slå på tromme for den store flagspætte, for det klarer den fint selv. Og nu varer det ikke længe, så træder trommeslageren i den danske natur frem i lydbilledet, for lyset er så småt ved at vende tilbage, og straks er scenen sat til spættens tromme-hvirvler. Den store flagspættes trommen er en af de første lyde i skoven, der signalerer forår. En mildning i midvinteren, og spætten slår til. Repertoire er enkelt. Flagspætten kan nøjes med at knirke, men helst trommer den kraftfuldt på tørre stammer, der kan sende et budskab om spættestyrke vidt omkring i skoven. Visse spætter er til “heavy metal”. Der er eksempler på, at den store flagspætte har trommet på metalmaster til højspændingsledninger. Det er kun hannerne, der trommer for alvor. Hunnerne bruger ikke deres næb i skovens rytmesektion, de bruger måske i stedet tiden på værkstedet. Et spætteværksted kan være en sprække i et gammelt træ, hvor spætten kan sætte en grankogle fast som i en skruestik. Og så kan den let og bekvemt hakke frøene ud mellem skællene på koglerne. Flittigt benyttede spætteværksteder kan bestå af dyngevis af kogler. Finder man sådan et værksted på sin skovtur, står man over for den store flagspættes svar på køkkenmøddingen.

Tekst og foto: Jan Skriver.