Solen var netop gået ned, da jeg så den blå kærhøg slå et sving på sin vej mod overnatning, hvorpå den styrtdykkede ned i græsset og slog kløerne i en markmus. Men kongen af Lille Vildmose havde set kærhøgens jagt. Han lettede fra sin udkigspost på den gamle kreaturfold, hvor han havde siddet og spejdet i dagens sidste sol. Som en kjove efter en ride jagtede han den blå kærhøg, der var lettet med musen. Den spinkle blå rovfugl blev forskrækket og tabte sit bytte, hvorefter kongeørnen på svirrende vinger forsøgte at finde musen i et virvar af dunhammere i det fugtige moseland. Han fandt den aldrig, og efter nogle minutter fløj han hjem til sin skov. Tusmørket havde sænket sig, og dagens jagt var forbi. Men der kommer en ny i morgen, og det er i denne tid, at man flere gange dagligt kan opleve kongeørneparret i Lille Vildmose jage i det åbne terræn syd for Høstemark Skov. En ny ynglesæson er snart på vingerne. Om få uger vil ørnene parre sig gentagne gange, og mens vinteren er ved at blive til forår, vil hunnen lægge et æg eller to. Da kommer en rolig tid, hvor kongeørnene kan være som sunket i jorden. Så det er her ved midvintertide, at man bør søge om at komme i audiens hos kongen af Vildmosen.

Tekst og foto: Jan Skriver