En superskøn sommermorgen i juni mødte 11 glade fuglekiggere op på P-pladsen ved Madum sø for at gå rundt om Langmosen i den østlige del af Rold Skov. De havde ikke været på fugletur sammen hele foråret, og nu var det endelig blevet meldt ud, at man kunne lave offentlige fugleture igen, så nu var det med at kommer derud – ud i den grønne skov ved den fantastiske mose. Den 27 ha store mose er en af Danmarks mest uforstyrrede og velbevarede højmoser, og den ligger i en lavning uden naturlig afvanding. Der er blevet set Traner i mosen flere gange, så heldig skulle vi dog ikke være. Men turen bød på hele 37 arter.

Højdepunkterne fra turen var tre flotte hanner af Rødrygget tornskade og en syngende Hedelærke, ligesom vi fandt en rede fra sidste år fra hvepsevåge, fortæller gruppens cheffuglekigger Anders Horsten.

Pga. corona har gruppen, som før skrevet, slet ikke været på egentlige fugleture i år. Så det er en brat opvågning, at begynde i juni måned, hvor alle sangerne synger i ”næbet” på hinanden. Det er lettere at starte op lige så stille i marts med de overvintrende mejser, og så kommer sangerne lidt efter lidt i løbet af foråret. Så alle måtte holde ørene stive og koncentrere sig bravt.

Vi gik ind til Langmosen af Hellum Hedevej og nord om mosen. Her spottede Anders den første Rødrygget Tornskade og lidt senere den anden; og han forklarede, at man ofte skal holde øje med en enlig stamme, der står tilbage efter at et område er blevet ryddet. Der vil en Rødrygget Tornskade gerne sidde og holde øje med store insekter m.m. Nr. 3 blev fundet af undertegnede, og det er altså en fed følelse at spotte så smuk og særlig en fugl, som Rødrygget Tornskade.

Rold Skov har jo som bekendt fået flere Vendehalse, og heldigt var det, at Esben Sloth Andersen var med på turen, så han kunne fortælle den sidste nye viden om denne fantastiske spætteart.

På nordsiden af Langmosen er der ret meget granskov, lidt kedeligt. Men endelig kom vi om på sydsiden, som ejes af Willestrup Gods, og her er skoven helt anderledes fantastisk. Gamle ege, bøge og kæmpe graner, flere med store knækkede grene, og alt dødt ved får lov at stå eller ligge til gavn for mikroorganismer, insekter, spætter og andre hulrugende fugle.

Og det var netop et hulrugende fuglepar, som nervøst fløj tæt omkring os, da vi holdt kaffepause på en bakketop. Et Rødstjertpar havde brugt et gammel Sortspættehul, som var groet lidt sammen, til redehul. Og lige herunder havde gruppen sat sig.

Lidt efter var det igen Anders, som opdagede et af turens højdepunkter. En Hvepsevågerede fra sidste år. Muligvis var der lagt nyt redemateriale på, så denne rede skal der holdes ekstra øje med.

Tæt på Madum sø i et stort åbent område sagde Pia – her kunne godt sidde en Hedelærke – og sørme så, det gjorde der. En skøn lærke, som synger i mol.

På Madum Sø var der ikke meget liv. Men vi så da en stor flok Hvinænder ligge et stykke ude på søen.

Tekst: Gitte Holm
Fotos: Mia Yung Heine Petersen, Anders Horsten og Gitte Holm