Fuglenes dag – Skivum Krat
Vi var 11 deltagere mødt op ved Suldrup Kirke søndag morgen i fin solskinsvejr. Og allerede på parkeringspladsen hørte vi Rødstjert, så Landsvale ved rede med mere.
Men vi kørte et par kilometer ned gennem ådalen til en græsmark, hvor vi kunne holde ind uforestyret, vi havde fået et lokal ægtepar med, der gerne ville se og høre noget om fuglene i “deres ådal”.
Allerede ved ankomsten så vi to par gravænder ved en sandskrænt, de var åbenbart i færd med at afgøre hvem af dem, der skulle have retten til rævehulen, at yngle i.
På vej ud gennem ådalen så og hørte vi mange af de små sangfugle f. eks.: Munk, Løvsanger, Gransanger, Blåmejse, Sortmejse, Rødhals, Gøg, Gærdesanger med flere.
Ved huset ned mod åen så vi en Spætmejse ved en redekasse, den fløj frem og tilbage med mad, så den havde sikkert allerede unger i kassen.
Henne ved huset, blev vi af ejeren inviteret ned til åen gennem haven for at se efter Bjergvipstjert, der skulle være her, den så vi dog ikke i dag, men så i stedet en nydelig rede af Gærdesmutte i væggen af et brændeskur, helt kuglerund med et lille indgangs hul på siden.
Flere var nu blevet kaffetørstige, så vi gik tilbage til bilerne og holdt et kvarters kaffepause i solen, hvorefter vi gik mod den anden ende af ådalen. Her mødte vi et rådyr, der fredeligt græssede på kanten af åen, indtil den fik færden af os og forsvandt op over bakkerne.
Vi gik op til den store kvæggård, her så vi store flokke af både By- og Landsvaler, samt et par mursejlere.
Vi vente om heroppe og gik tilbage til bilerne, hvor vi så en enkelt Fiskehejre, inden vi afsluttede den 3 timers travetur i en dejlig ådal.
Tekst og foto Poul Erik Sperling.