Foråret så sagte kommer. Ja, vejrmæssigt vil det vise sig, om vi får et forår, som vi gerne vil have det. Mange dage med vind mellem sydøst og sydvest, og stigende temperatur henover de næste par måneder – så er der forår i Danmark. Det var ikke sådan vejret var sidste forår. Jeg håber ikke vi får en gentagelse af den type forårsvejr. Det er faktisk lidt det, vi har i disse dage, hvor dette skrives. Vind fra nordvest og køligt. Vi har så det held, at vi i vores landsdel ligger i læ af de norske fjelde, og når vi så har svage vinde, er det faktisk ikke så dårligt endda. Forårsvejret i Nordjylland!

Foråret kan opleves at komme på andre måder. Jeg vil skrive lidt om, hvad der er gode forårsoplevelser i det følgende. Jeg nyder at opleve trækfuglene vende ”hjem” til os igen. Jeg nyder at opleve naturen vågne og se livet udfolde sig igen i sin smukke mangfoldighed. Jeg nyder faktisk også at tage ud i mine kvadrater i disse år, i Atlas sammenhæng, for at finde nogle af de fugle, som jeg mener bør være der og få dem på listen eller opgraderet.

De første forårsbebudere.

De allerførste jeg tager som forårsbebudere er Sanglærken, Viben og Stæren. Med Sanglærken syngende jublende over markerne igen, efter de mørke måneder, vækker glade følelser hos mig. Det samme gør viben med sin luftakrobatik. Glædessuset er mindst lige så stort, når mine Stære vender tilbage til mine opsatte kasser og må i gang med at smide Skovspurve og Gråspurvene ud. De har ofte okkuperet Stærens bolig siden sidste sommer. Og i de kommende par måneder vil jeg høre mange forskellige fuglestemmer i min have, narret af Stærene mange imitationer.

I dagene op til Påske tog jeg i Hammer Bakker for at høre de første Sangdrosler. Den første har jeg hørt i år, men jeg afventer stadig det store indryk fra dem. Hvid Vipstjert er også en, der kommer på denne tid. Tilfældigt nok så jeg også den første i Hammer Bakker i år. Gransangeren er den næste jeg forventer at høre i mit lokale område.

I Atlassammenhæng er det godt at komme ud i naturen nu og lytte til standfuglene og de først ankomne trækfugle, inden det stor indryk af sangfuglene kommer. Jeg har det altid sådan, at der er nogle stemmer, jeg lige skal have på plads i min hukommelse, inden jeg er sikker på, at jeg hører – og vurderer – rigtigt.

Inden for de sidste 10 år er der andre flyvende forårstegn, som jeg glæder mig til at se første gang efter en mørk vinter. De første sommerfugle der dukker op er Nældens Takvinge, Grønåret Kålsommerfugl, Citronsommerfuglen og Dagpåfugleøje. De vidner om hvor mange smukke skabninger der findes i naturen. Efter dem kommer ind i april måned, stadig alt efter vejret, første generation af Skovrandøje og Skovblåfugl , samt Aurora. Samtidig dukker de første Guldsmede og Vandnymfer op. Da jeg begyndte at interessere mig for Vandnymferne, dukkede erindringer op hos mig: De der små blå og røde flyvende skabninger, kunne jeg huske, jeg havde set den gang.

I tiden op til første maj kommer de store skarer af sangfuglene, og ind i maj kommer Hvepsevågerne og Lærke- og Aftenfalke gennem landet. Så er vi midt i foråret, og vi nærmer os hastigt sommeren, hvor fugleverdenen begynder at neddæmpe sangaktiviteten. I forbindelse med Atlasprojektet er det stadig relevant at lede efter arter, man har mulighed for at finde i sit/sine kvadrater. Det er i disse år, hvor jeg jagter de forskellige arter allermest, for i maj til ind i september registrerer jeg, ud over fugle, de mere sjældne sommerfugle og Guldsmedene, som for begge arter også er igangværende Atlasprojekter på. Da jeg begyndte at kigge på Guldsmede for de små 10 år siden åbnede der sig en ny smuk verden for mig. Guldsmede, især Mosaik Guldsmedene, er utrolig smukke, spændende og flotte dyr. Både sommerfugle og Guldsmede er gode indikatorer for, hvordan vores mere specielle biotoper har det i Danmark. Da det er første gang, der laves Atlas på de to arter, kan man ikke sammenligne med tidligere, men der er dog i dag stor viden om, hvor meget sommerfuglene er gået tilbage gennem de sidste 100 år.

Miljøfrustrationer.

Mon der er landmænd der bekymrer sig om Sommerfuglenes og agerlandets fugles tilbagegang? Det tvivler jeg meget på! Mon Esben Lunde Larsen overhovedet ved noget om de flyvende objekters tilstand? Mon han aner, hvad en Pragtvandnymfe er for en? Den, som skal have rene vandløb og grødebevoksning i vore vandløb som grundlag for at leve! Jeg tvivler! For mig er det ufatteligt, at Venstre vil tillade sig at kalde ham miljøminister. Han er ikke andet end en landbrugsminister, der nidkært kæmper landbrugets sag imod miljøet. Er der nogen som kan få øje på at han – og Venstre – kærer sig om miljøet? Jeg kan kun se miljøet skal ofres på Bæredygtigt Landbrugs glubske bål!!! Vi kom af med Eva, men fik Esben i stedet for. Det er et klart og tydeligt signal fra Venstre på, at miljøet ikke har værdi for dem.

Ud over at landbruget nu får lov til at forringe vandløbenes tilstand, øge truslen mod grundvandet, generer det mig at se, hvordan mange landmænd har sløjfet/inddraget det, jeg vil kalde den lille natur! Det er brakmarker, små vandhuller, læbælter med mere. Nu fjernes de fleste randzoner. I gamle dage var der gode grøftekanter og vejrabatter hvor der var smukke blomster. Mon mennesker under 50 år aner, at grøftekanter kan være smukke med de vilde blomster. De er næsten væk over alt. Der dyrkes helt ud til vejen og grøften. Jeg har svært ved at tro, at inddragelsen af den lille natur kan rede landbrugets økonomi. Jeg oplever det mest som grådighed imod naturen. Men det skal også nævnes, at der er dem som respekterer fordums miljøkrav og bevarer brakmarker og bræmmer langs vandløb. Stor respekt for dem. Jeg synes det kunne være spændende af få lavet nogle undersøgelser af biodiversiteten sådanne steder contra der, hvor der er dyrket helt ud til grøftekanten.

Nu kom jeg væk fra mit egentlige emne, men hvad mit sind har været meget optaget af dette forår trængte sig på og skulle med i denne beretning!!!

Tilbage til forårets fugleoplevelser.

Når året glider ind i sommermånederne, er det stadig relevant i Atlasøjemed at finde eksempler på ynglesucces. Tjek dine observationer i dit kvadrat, og se hvad du har mulighed for at finde yderligere eller opgradere fra mulig til sikker ynglefugl. Det er på denne tid af året, man kan nå at se fodring af unger, nyudfløjne unger m m. Og husk, der er Atlaslejre igen i år – vores egen lille i Nordjylland 19. til 22. maj – og den store på Lolland. Tilmelding sker til Henrik Møller Thomsen på mail henrida.kirk@gmail.com eller 22531576. Der er først til mølle princip og max 14 deltagere, dog er der første prioritet til folk, der kan være med alle dage. Er du usikker på, om du er dygtig nok, så kom alligevel! Vi har haft en god stemning af at hjælpe hinanden på de første afholdte lejre i Himmerland og Sønderjylland.

Tekst og fotos: Svend Erik Mikkelsen