At bo på en fuglestation er en stor oplevelse, at bo på Skagen fuglestation i en uge er en helt særlig god oplevelse. Man følger livet, deltager i opgaverne og måske tilfører man selv noget til stationens hverdagsliv. Og kommer man igen, så glider man på en gang ind i stationens dagligdag, samtidig med, at man møder nye mennesker fra mange andre lande. Det skal den her artikel handle om; og måske får du lyst til at bruge en uge på toppen af Danmark i fuglenes tjeneste.

 

Jens Peder og jeg skulle være en uge på Skagen Fuglestation. Det var anden gang, vi skulle bo i den lille lejlighed på 1. sal i den fantastiske flotte bygning ved Det grå fyr. Første gang var i marts måned, hvor Dante og Peter fra England og Hebe fra Skotland var frivillige på stationen. Denne gang var Koen fra Holland, Judith fra Østrig, Christian fra Tyskland, Laia fra Catalonien og Asker fra Danmark. Og så er der selvfølgelig Simon, som er stationsleder. Stort set al kommunikation foregår på engelsk. Men netop fordi der er så mange nationaliteter, er det er let forståeligt engelsk.

Når man bor i lejligheden, skal man være medlem af DOF, og det forventes, at man på en eller anden måde kan bidrage til fællesskabet alt efter, hvad man formår. Og det kan bestemt anbefales. Det er kun hyggeligt!

Det kan bestemt også anbefales at tage imod tilbuddet om at være med i madordningen og spise sammen med de frivillige. Her skal man betale kr. 50,- pr. pers. pr. dag, og så lave aftensmad en gang i løbet af ugen. Vi har hver gang valgt at indgå i teamet.

Men nu til hvad, vi har bidraget med under vores ophold på Skagen Fuglestation. Jeg har været med til at åbne nettene, som bliver brugt til at fange fuglene i, og jeg var skriver for ringmærkerne. Ind imellem fik jeg lov til at sætte en fugl fri. Det er altså en ganske særlig oplevelse, at stå med en fugl i hånden. Stationsleder Simon er meget dygtig til at lære fra sig, og de frivillige satte en stor ære i, at de fik de samme mål på vingelængden, som Simon nåede frem til. Ellers kan jeg fortælle, at det er ret hårdt arbejde for ringmærkerne, når de går i waders i vand til knæene for at tømme nettene hver halve time. Der var 170 meter net, og næsten alle nettene stod i vand.

Jeg var også med Knud Pedersen ude på verdens ende 3; man kalder klitrækkerne på grenen for verdens ende, og så henholdsvis 1, 2 og 3. Knud kan genkende fuglene, når de kommer ind mod land og kun ligner en sort prik i mine øjne. Han er virkelig dygtig, og han er rigtig god til at forklare, hvad man skal fokusere på, når man skal kende forskel på fuglearterne, når de blæser forbi ude over havet. Der er nemlig stor forskel på, at kigge på fugle på Skagens gren, og så hjemme i Rold Skov, hvor vi kommer fra; her sidder fuglene ofte stille, eller man kan høre deres stemmer. En stor flok Snespurve fløj mange gange frem og tilbage foran Knud og mig. Det er virkelig en meget fin lille fugl. Kom til Skagen og se den! Vi var så heldige, at Christian, en af de frivillige, holdte foredrag om et forskningsprojekt om snespurven, som han var med til på Svalbard. Christian holdt også et andet foredrag om det at leve på Svalbard blandt isbjørne.

Jeg fik også lov til at være hjælpeguide ved en gruppe pædagogstuderende og ved en stor gruppe 5. klasses elever.

Jens Peder hængte billeder op på ”drengeværelset”, han hængte også lamper op i gæstelejligheden og i køkkenet, cyklerne blev gået efter og smurt, han fik ryddet op på loftet over laboratoriet og fik her lavet ophæng til waders, lappet huller i waders’ne indtil flere gange. Waders’ne havde ret mange huller, og selv om han lappede dem hver dag, blev der ved med at komme vand ind. Det er ikke rart for ringmærkerne, at have våde fødder. Så vi håber, at de er forblevet tætte. Ellers skal der herfra lyde en opfordring til at donere penge til nye waders til stationens frivillige.

Simon havde et par fuglehoveder i fryseren, som jeg havde lovet at gøre i stand, så de kunne bruges til formidling af kranier. Det ene var en natugle, og derfor kan man nu se et natuglekranie i Birders Club. Jeg fik også garvet nogle vinger, som skal bruges til formidling. Det er hyggeligt at lave den slags, mens stationens udstilling er åben for turister. Der kom nogle få mennesker ind og kiggede på, og jeg fortalte hvilke fugle, der var vinger fra; vi kiggede på natuglens vinger, som ser specielle ud, så uglen kan være helt lydløs, når den skal jage om natten.

     

Jens Peder og jeg lavede også en familieaktivitet, som kan være permanent i Birders Club. Den går ud på, at man skal sætte de rigtige fuglenavne på nogle fuglebilleder. På nogle af skiltene med fuglenavnet er der også en QR-kode, som viser vej til den pågældende fugls sangstemme. Så næste gang du besøger Skagen Fuglestation, så kig endelig ind i Birders Club og se om du kan løse opgaven.

Hvis jeg her til sidst skal prøve at fortælle om de helt særlige fugleoplevelser må en af dem bestemt være den dag, da vi fangede 12 halemejser i det samme net. Halemejsen er da bare en helt fantastisk nuser lille fugl. Og så 12 stk. på én gang. Men det var også fedt den dag, da Asger gav besked om, at han havde spottet den amerikanske sortand næsten lige ud for det grå fyr. Jeg fik den at se, trods helt vildt dårlig sigtbarhed. Der var høje bølger og meget diset. Men den amerikanske sortand (han) kan ikke så nemt gemme sig med sin næsten selvlysende gule knop oven på næbet. Den flotte mosehornugle, som fløj over Grenen i længere tid, var også helt rigtigt flot syn, og sulerne, når de styrtdykker ned i havet som missiler, ja det er fantastisk. At se sjældne fugle som sibirisk gransanger og gærdesanger er jo gode oplevelser. Men det er det også at se sandløberne og skærpiberne nede på stranden. Men der er jo også de oplevelser, som der slet ikke er fugl i. På en bunker neden for fuglestationen lå der hver dag sæler, og en af dagene lå der 7 stk. Og på den sidste dag blev vi hilst ”farvel” af 5 øresvin, som på smukkeste delfinfacon svømmede lige forbi Skagen Fuglestation. Jamen hvilket smukt syn!!!

Uanset om man kommer for at få udvidet sin artsliste, eller man bare har lyst til at se en masse flotte fugle og den enestående natur, så er Skagen et godt sted at tage hen. Og hvis man så endda har lyst til at give lidt af sin arbejdskraft i fuglenes tjeneste, så er Skagen Fuglestation det helt rigtige valg.

Får du nu lyst til et ophold på Skagen Fuglestation, så kontakt Stationsleder Simon Christiansen på SSC@DOF.DK eller gå ind på hjemmesiden https://www.skagenfuglestation.dk/bliv-frivillig.

Tekst og foto: Gitte Holm