En “novemberdag” i november 2019
November! Det er normalt ikke en måned, man ser meget frem til. Alt lukkes ned, måske også lidt af humøret over, at der stadig er langt til de lyse og varmere tider. Man har måske mest lyst til at lukke sig inde i sin varme bolig, og lade livet der ude køre videre uden sin medvirken i det. Denne dag, 7 november, var afsat til en GråmejserNordtur til Vilsted sø, så sådan var det ikke for 28 deltagere, som mødte op, dels i Aalborg for samkørsel, dels på lokaliteten ved Vilsted sø. Trods det mørke vejr med truende regnskyer.
Nåh ja, at mødeop var ikke en helt enkelt sag. Især ikke når man angiver en GPS-adresse, der ligger ca. 800 m i luftlinje fra parkeringspladsen ved Søhuset i Ranum. Det skabte lidt forvirring. Nogle kendte P-pladsen ved Søhuset og mødte der. Andre kørte efter GPS’en og undrede sig over dette sted – som et mødested?! Men de blev samlet op og ført til det rigtige sted. En enkelt bil var ”tabt” og kendte ikke mødestedet. Den var helt logisk stoppet i Vilsted, som det naturligste sted for tur til Vilsted sø. Men de fik forbindelse med os andre. Det var lige til formiddagskaffetid. Forinden havde vi set Bramgæs trække i nordlige retninger, hørt Skægmejser og set Musvåge og Vindrosler fouragerende i nogle rønnebær og tjørnebuske. I tanker og opmærksom, var det mest en anden lille fugl man spejdede efter, men den var ikke nået til Ranum endnu.
Efter kaffen gik turen mod den nordlige side af cykel/gangbroen over søen. Men just som de fleste havde sat sig i bilerne, kom Havørnen fra nordvest lige ind over P-pladsen og fortsatte mod søen. Med dette lille mellemspil nåede vi frem til den nordlige side af gangbroen. Her var der ikke så meget at se. Der var dog en hel del Stor Skalleslugere og Grågæs. Og så er det herfra man har det bedste overblik over hele områdets udbredelse i landskabet.
Derefter gik turen videre mod Bjørnholmsvej og ned til sydsiden af vestlig del af søen. Her sad Havørnen i toppen af et stort træ og tiltrak næsten al opmærksomheden. Nej – ikke helt, en flok Sjaggere og enkelte Vindrosler havde gang i et festmåltid i tjørnehegnet henne ad markvejen.
Novembervejret havde lagt op til lidt mere vand til årsresultatet, dog uden det blev til ret mange millimeter. Mørket fra de tunge mørkegrå skyer satte sin dæmper på fugleaktiviteten. Så vi søgte mod turens sidste stop ved tårnet på sydsiden ved Sjørupvej. Herfra kunne vi kigge til Havørnens rede, mens vi fortærede madpakkerne. Det var koldt at stå i tårnet, især når man stod i vindsiden. Fuglemæssigt var der ikke så meget nyt at opleve. Vagn Freundlich var lidt mere ihærdig end andre. På en gren ved et lille skur ved Sjørupvej spottede han en lille fugl – set fra tårnet! Han mente det var en Sortstrubet Bynkefugl, men ingen kunne bekræfte total enighed på den lange afstand -og i det mørke vejr! Men Vagn gav ikke op, så han kørte ned til stedet. Efter kort tid ringede han for at bekræfte, at hans antagelse var rigtig. Det var den sortstrubede!
Øvrige deltagere var efterhånden blevet så afkølede, og tiden så fremskreden, at hjemturen blev indledt for flere deltagere.
Vi var dog nogle, der stoppede ved buskene omkring shelter pladsen og fik set den Sortstrubede Bynkefugl flot. Et sidste kort stop ved P-pladsen i Vilsted by gav de to gamle Havørne siddende flot ude på søen i nogle gamle træer.
Denne novemberdags lyse timer var snart efter ved langsomt at slukkes.
Tekst: Poul Erik Sperling og Svend Erik Mikkelsen
Fotos: Svend Erik Mikkelsen