En fuser og en ny raket

DSC_0593_SEM

Foto: Svend Erik Mikkelsen.

Dette indlæg er en beskrivelse af en naturoplevelse som ikke gik helt som forventet. Det er også en opfordring til andre om at berette om hvad de oplever i naturen og sende det til vores hjemmeside-administrator.

Men hvorfor en fuser? Jo, på bestyrelsesmødet i DOF-nord drøftede i onsdags vi hvordan vi kunne puste lidt mere liv i vores hjemmeside, så man har lyst til at besøge hjemmesiden og se hvad der sker. Jan Skriver har været en vigtig meddeler på vores hjemmeside, men Jan har meget andet at lave og så vil det bestemt også være godt, at der er flere bidragydere end Jan. Jeg var lidt kæk på mødet, og tilbød, at jeg kunne godt skabe en god historie om Fiskeørnen.

Den ”gode” historie.

Onsdag den 15, altså samme dag som mødet, havde jeg taget på en tur til Kytterne ved Ry å udløb, for at se om Fiskeørnene var i området. Det var de, der var 4 ude på engene. Så jeg ville sammen med en god ven, tage af sted igen om torsdagen, og lave en lille historie om lige præcis den tur. Det kunne jo være der var kommet flere Fiskeørne, så var der rigtig noget at berette om. Så Henrik og jeg tog af sted til Kytterne torsdag formiddag. Vi ankom og fik teleskoperne hevet frem. Stod længe og spejdede ud over området. Der var ikke en Fiskeørn at se! Så fik Henrik dog en Vandrefalk i kikkerten og pludselig der: Kom en Fiskeørn flyvende med bytte i kløerne og satte sig langt ude på engene. Lidt senere dukkede en mere op, men det er langt fra 7, som jeg så for få år siden sidst i august måned. Der har gennem mange år været op til 7 Fiskeørne der, sidst i august, samt en eller 2 Vandrefalke. Men kun 2 føltes ikke helt som den gode historie jeg gerne ville have fortalt fra den tur.

En af de sjove oplevelser ligger et par år tilbage, hvor jeg så en Fiskeørn sidde på en stor sten med bytte som den fortærede. Men den havde en ”gæst” som gerne ville dele dette måltid. En Fiskehejre stod bag ved ørnen og ventede. Parat til at snuppe godbidden, eller i al fald håbe på rester fra ørnens rige bord. Den fik dog ikke noget mens jeg så på.

Der var ikke rigtigt den slags oplevelser med de to Fiskeørne vi så og de var temmelig langt ude på engene. Men hvad, – man kan vel finde på noget andet at fortælle om tænkte jeg?

Svalerne

Så jeg inviterede Henrik med til Rærup Slambassiner samme dag til solnedgangs tidspunktet. Her var jeg ude 2 gange i starten af august og se Svalerne flyve over rørskoven i tusindevis. Jeg elsker disse skumrings oplevelser, hvor fugle samles til overnatning. Så vi tog af sted samme dag for at se dette fænomen. Ved ankomsten så det lidt slunkent ud, meeeen: Bare vent sagde jeg. De kommer! Vi gik lidt og så på de forskellige ænder (Gråand, Krikand og Taffeland) og der fløj da lidt svaler over vandet. Alle tre svalearter sås, men ikke mange og der kom ikke rigtig flere til. Men når vi kiggede op i luften, så vi skyerne danne en sene, når himlen er smukkest i Danmark. Skyer i alle farver, en flot regnbue, endda en svag regnbue udenom den kraftige, men himlen var betagende hele vejen rundt med det favespil og dybde i udsynet, ud mod den store verden. Der er jo andet at se på end fugle ind imellem.

DSC_0594_SEM

Foto: Svend Erik Mikkelsen.

Men svalerne, – der kom ikke rigtig flere, så vi vendte hjemad til en god kop aftenkaffe. Nok fik jeg ikke helt den historie jeg havde håbet på, men der er jo altid en historie at fortælle, når man tager ud i naturen. Vi gør det ikke kun for at finde den sjældne fugl eller den specielle oplevelse, men også for at mærke livet i os selv. Uanset hvad det er der berører en, så giver naturoplevelser en oplevelse af glæde, som kan giver suset gennem sig, når oplevelsen er stort. Men behag, hyggeligt samvær, velværen og meget mere kan også gøre det!

Men hermed er raketten sendt af sted, så kære læser: Send din beretning om dine fugleoplevelser til vores hjemmesideadministrator.

Svend Erik Mikkelsen