Efter en lang sommerpause uden Gråmejseture var vi klar igen, torsdag den 15. august, til at rykke ud i felten for at få en oplevelse med fugle og natur. Det var ikke helt sommervejr af den bedste slags, der var stillet i udsigt til den torsdag. Regn og blæst, som ville trænge ind over landet i løbet af natten, var meldingen dagen før fra DMI. Ja, ja lad os nu se? Regnvejr fra sydvest når ofte væsentlig senere til Nordjylland og Bornholm!

Torsdag morgen var der i al fald ingen vind af betydning, og det regnede ikke ret meget. På vej fra Bouet, hvor vi var en lille opsamlingsgruppe, blev vejret bedre og bedre, og solen var helt fremme, da vi nåede frem til Bjerget. Her ventede 16 andre på os, så vi var 20 deltagere i alt. Denne gang var der et klart overtal af mænd som turdeltagere. I slår vel igen, jer kvinder?

For blot få uger siden var der ikke høj vandstand i hverken fjord eller i Dybet. Det havde ændret sig til i dag. Vandstanden var ret høj begge steder, og det ville få indflydelse på, hvor mange vadefugle, der ville kunne ses. Første udkigspunkt var Bjerget. Herfra var der udsyn til mange Grågæs, Viber og Knopsvaner men ikke ret mange andefugle. En enkelt Musvåge og en Rørhøg var der også. Når man har været på toppen af Bjerget og kommet godt ned igen, kan formiddagskaffen ikke vente længere. Enkelte småfugle komponerede en sporadisk sang til kaffen. Stillits, Munk, Løvsanger og Gransanger markerede sig mest omkring os.

Næste punkt på dagens åbent planlagte program var en tur ud til Perlen i Ulvedybet. Vandet stod op til benene af tårnet, så her var der ingen vadefugle. I fjorden ud for dæmningen lå der 60 Canadagæs, Storspover, Rødben og Almindelig Ryle. Inde i Perlen var der mange Grågæs, Viber og over 30 Skestorke. Der blev også set et par Havørne, Vandrefalk og flere andre arter.

En Gråmejse-fugletur er mere end at kigge på fugle. Gruppen af deltagere har efterhånden mødtes mange gange. Mange har gode fortællinger at give hinanden, ofte med god stemning og glimt i øjet og grin over stort og småt. Der møder ikke sjældent nye folk op, og vi håber, og kan se/fornemme, at de nye hurtigt kommer ind i kredsen og får plads til at blive deltagere i fællesskabet. Det er vigtigt for os, at det sker. Det er et vigtigt formål for os, at flere og flere oplever glæde i fællesskabet over fugle og naturoplevelser.

Efter de forskellige observationer i Perlen kørte vi til Gjølvejen for at kigge. Billedet af hvilke fugle der er i området, var det samme som fra Bjerget og tårnet. Flere hundrede Grågæs, 37 Skestorke og enkelte vadefugle med en enkelt flot Hvidklire tæt på. Børge Søndergård havde allerede fra morgenstunden forholdt sig til dagens vejrmelding og tilbudt, at vi kunne holde madpakkepause i hans nyerhvervede have i Gjøl. Formiddagens solskin var afløst af skyer, der trak op, så vi sagde ja tak til tilbuddet og kørte til Gjøl. Selv om regnen ikke var kommet over os, var det hyggeligt at sidde i havens behagelige og smukke omgivelser. Ud over madpakkerne blev der serveret hjemmebagt kage af Aase. Jo, hyggen var i top!

Der var herefter to programpunkter tilbage. En tur til Østerkær Enge var det næste. Over 60 Storspover var trængt ind til kanten af engene af den høje vandstand. Desuden var der Alm. Ryle, Strandskader, Strandhjejle, Rødben med flere gemt i græsset langs vandkanten. Det havde endnu ikke regnet på turen, men det trak godt op til det, så vi gjorde klar til sidste punkt på turen. En pensioneret færdselsbetjent måtte lige træde til, for at gelejde alle biler fra den meget lille vendeplads ved Østerkær Enge. Med god politimæssig guidning kom alle derfra uden skrammer.

Et par dråber faldt mens vi kørte til dagens sidste punkt, Kytterne ved Ryås udløb. Vi havde stillet i udsigt at vise en Fiskeørn fra dette område. Regnen holdt sig stadig på afstand, men vinden indikerede at den snart ville komme. Fiskeørnen, ja hvor var den? Langt, langt ude var der en lys plet. Der er Fiskeørnen! Alle rettede opmærksomheden i den retning. Kiggede intenst! Nej det er da en Vandrefalk? Nej, meldte en, det er vist bare en kat? Endelig bevægede fuglen sig lidt, så vi i fællesskab kunne konstatere, at det var en Fiskehejre, der havde stået og var faldet godt sammen. Men Fiskeørnen, endda to, kom lige efter ind over det østlige område og fouragerede i området over Ryås udløb. Så kunne vi godt køre hjem. Da holdet, der mødtes i Bouet, kom tilbage dertil, kom den regn, vi havde haft i tankerne det meste af eftermiddagen.

Ekstra historie om Ringmærket Grågås efter turen i Ulvedybet.

Aase Jensen, medlem af DOF Nordjyllands bestyrelse og ivrig gråmejser, observerede under opholdet ved Perlen en Grågås med halsring. Aase gik frisk ud ad dæmningen, idet hun ignorede bilerne (!), og fik aflæst ringen, som var grøn og havde kode SLC

Aase skrev til Ringmærkningscentralen ved København Universitet, og fik disse oplysninger:
Der blev ikke beskrevet, hvor den var ringmærket, men den er ikke set i Danmark i de sidste 20 år. Men Aase modtog data om, hvor den er set i 2018: Fra den 12.juni til 18. juli er den set i Osnabrück i Tyskland. 11. august er den set i Groningen i Holland. 15. september til 4. oktober er den set i Osnabrück i Tyskland. 16. juli 2019 er den set i Groningen i Holland. 15. august 2019 blev den så set i Ulvedybet. Det forlyder, at Ringmærkningscentralen var rigtig godt begejstret for at få Aases melding.

Tekst: Svend Erik Mikkelsen og Tscherning Clausen
Fotos: Jørgen Cordes, Aase Jensen, Børge Søndergård, Anni Guldberg Madsen og Svend Erik Mikkelsen