DOFbasen 2012

26DEC2012_dofbasen_noter_kikkert3

Notesbog, kikkert og DOFbasen.

Så gik endnu et fugleår, og tilbage på årets sidste dag sidder man og tænker på alle de gode oplevelser man har haft derude i felten. Gad viden hvad det ny bringer? Selv om der endnu i skrivende stund bliver indtastet observationer fra det forgangene år, kan vi roligt tag en status på DOFbasen for Nordjylland anno 2012.

Fra Nordjylland er der indtastet ikke mindre end 120.079 observationer, hvilket ligger på højde med tidligere år. De er indtastet af 498 observatører på 1509 forskellige lokaliteter med i alt 299 arter. Med 120.079 observationer ligger Nordjylland i 2012 på en flot 4. plads over de meste bidragydende af lokalafdelingerne i Danmark! I alt er der i 2012 indtastet hele 1,19 millioner observationer fra hele Danmark i DOFbasen!

I 2012 har vi desuden sagt velkommen til 49 nye nordjyske bruger af DOFbasen (velkommen til jer), hvorved der nu er 443 nordjyske bruger. I alt er der 5693 oprettet bruger i DOFbasen.

Det blev også et år hvor der skete meget på DOFbasen, som bl.a. kunne fejrer 10 års fødselsdag den 15. maj, hvilket jo er fantastisk! DOFbasen er nu det sted hvor de fleste fuglekigger efter deres tur i felten indberetter deres observationer, således til gav for både naturbeskyttelse, DOF og til glæde for andre fuglekigger, både danske og udenlandske. Den 14. oktober blev indtastningsprogrammet lukket ned efter mange trofaste år. Men nu hvor de fleste er på nettet 24/7 og hjemmesiden er blevet betydeligt forbedret, fortages indtastning og søgninger den vej! Dertil er mange nye funktioner tilføjet indtastningssiden, og flere er på vej i 2013.

Skulle I havde problemer ang. spørgsmål eller brugen af DOFbasen, er I som altid velkommen til at kontakte mig. Desuden har jeg i 2012 bemærket at man forslår nye lokaliteter i notesfeltet til en observation. Men da det er ikke sikkert at jeg ser disse, er det mit håb at man i stedet indsender lokalitetsforslag via denne side på DOFbasen, således får jeg automatisk besked.

Godt nytår, og håbet om et godt fugleår (og masser af observationer) i 2013!
Brian Lyngsøe Nilsson, DOFbasekoordinator for Nordjylland.

Se antallet af observationer fordelt på lokalafdeling.