Bogauktionen den 24/11
Oven på et par år med Corona og ingen eller små møder, prøver vi nu at banke en stor auktion op igen. De er jo afholdt i DOFNordjylland i over 30 år og det er overskuddet fra auktionerne der har givet os mulighed for at købe alle de fuglebøger, der står i biblioteket.
Det er altid en sjov og munter aften, hvor vores auktionarius Vagn Freundlich vil sørge vi får solgt noget.
Vi har rigtig mange fuglebøger (over 100) med på auktionen i år. Der er også mange nyere bøger med som eksempel: Den nye systematisk oversigt over Danmarks Fugle, Vadefuglebogen af Lars Gejl, det store Danske Fugleatlas, en af Lars Johnson maleribøger og Jens Gregersens ”Det arktiske år”.
Fra Vivara har vi en masser sponser gaver som foderhuse, frøautomater, poser med frø og fedtblokke.
Og fra Dof’s Naturbutikken har vi fået 2 kikkerter, den ene er den nye 8×42 med en nærafstand på helt ned til 1,2 meter, så den er også god til sommerfugle og guldsmede, og en lille lommekikkert.
For dem der ikke mangler fuglebøger, er der også andre fugleting med, for eksempel kuglepenne som fuglefjer, krus med fuglemotiver og en dagkalender med motiver af Carl Christian Tofte.
Der er selvfølgelig også kaffe og kage, samt vores amerikanske lotteri. Kom gerne i god tid, så I kan kigge i bøgerne først.
Det er torsdag den 24. november kl. 19,00 i Golfhuset, Borgmester Jørgensens Vej 11, 9000 Aalborg.
Nye bøger til biblioteket
Hvis I vil se de helt nye bøger der kommer til biblioteket, kan I tilmelde Jer Facebook gruppen ”Fuglebiblioteket”. Her vil jeg løbende opslå nogle fotos af alle de nye bøger som de kommer til Biblioteket.
Poul Erik Sperling, Biblioteksudvalget.