Hvordan støtter vi op om de kvadratansvarlige, i at få gjort deres arbejde så godt som muligt? Det kan gøres på flere måder. Undertegnede valgte at gøre det, som beskrevet i den følgende beretning. Vel vidende, at der kan være andre områder, der skal sættes fokus på i atlasarbejdet. Vi modtager gerne gode ideer hvis nogen har en, som vi skal tage op!

Vores udgangspunkt denne gang var at sætte fokus på 2 metoder.

1 Hvordan arbejder vi i praksis i kvadratet?

2 Hvordan registreret vi de fugle vi finder?

Derfor inviterede vi til at mødes i kvadrat CC 77 i to omgange i løbet af dette forår. Ingen havde valgt kvadratansvar for dette kvadrat forinden, og der var heller ikke indtastet en eneste ynglefugleobservation, så det var ledigt til vores formål. Første tur var 18. april og anden tur afholdt vi søndag den 31. maj. Ud over undertegnede kom der 4 deltagere den 18. april og 3 den 31. maj, så vi kunne godt have været lidt flere.

Måden at registrere fuglene på i kvadratet handler om at se og høre fuglene samt at registrere, om de opfylder nogle af kriterierne for yngel i atlasprojektet, eksempelvis sang, territoriehævdning eller udfløjne unger. Det har man bedre chance for, så længe der ikke er blade på træerne. Men det er en stor fordel at kunne så mange fuglestemmer som muligt. Derfor satte vi fokus på at lære fuglestemmerne at kende, når vi gik i kvadratet. Det er bestemt ikke noget, man lærer på et år. Men når man arbejder med det, er det godt at komme ud, lige fra hvor vinteren går på hæld og foråret igennem. Vi nøjedes dog med at lave nævnte forårsture i april og maj, men havde som nævnt fokus på, at lære de forskellige fugles sangstemmer.

På turen i april delte vi os op i to grupper og gik hver sin rute i den nordlige del af kvadratet. Det ene hold gik ad Udholmsvej gennem noget af Moseby mose til Moseby og tilbage ad Rødhusvej. På denne tur blev 36 arter registreret. Det andet hold gik syd for Rødhusvej i dette moseområde. Denne gruppe fandt lige så mange arter. Det var naturligvis et stort overlap af arten, men det blev til i alt 46 arter på første tur i kvadratet. Rørdrum, Rørhøg, Vandrikse og Dobbeltbekkasin var blandt 46 arter.

På den anden tur i maj fulgtes vi i alt 5 personer ad. Vi tjekkede området, hvor Rørhøg og Rørdrum var set/hørt på første tur. Vi fandt dem desværre ikke denne gang, men vi så til gengæld en traneunge på vejen. Derefter kørte vi op i det nordøstlige hjørne af kvadratet, til en nedlagt Briketfabrik, i håb om at finde noget interessant, f.eks. en Husrødstjert. Det gav dog ikke et positivt resultat. Derefter tog vi til den sydlige del af kvadratet, syd for Sandmosevej i endnu et moseområde der mere er skov i dag. Det var dog sidst på formiddagen. En hård vind dæmpede det hele og førte ikke til flere arter.

Vi er nu oppe på i alt 65 arter i dette kvadrat. En af deltagerne fra første tur, Gunnar Hansen, som ikke kunne deltage på anden tur, havde gennemgået kvadratet dagen før, og fundet en del nye arter. Med hans indsats kom vi dermed op på 65 arter, trods det at vi mangler uglerne og en del nataktive arter. Det burde være et oplagt område for fx natravn. Det, at Gunnar Hansen har fulgt op på vores tællinger, er et af formålene med at med disse ture.

Vi har ikke planlagt flere offentlige aktiviteter i denne ynglesæson, men gør det igen til næste år. Så er der nogen som har nogle gode forslag modtager vi dem meget gerne.

Henrik Møller Thomsen og Svend Erik Mikkelsen