Nedenstående indlæg skrev jeg i frustration. Lørdag den 10. februar, samme dag som vi havde generalforsamling, havde Flemming F. Jørgensen et indlæg i Stiftstidende, hvor han skrev, at agerlandets fugle var gået tilbage på grund af Krage- og Rovfuglene, samt at jorden var blevet forsuret på grund af stigende vandniveau. Dette var så langt væk fra fakta, at vi var flere, der syntes, at vi burde reagere. Men efter en lille måned var der stadig ingen, som gav et modsvar. Tanker om dette svar kørte stadig i mig, og da jeg så gik ind på Bæredygtig Landbrugs hjemmeside for at finde indlægget og så, at Hans Aarestrup (direktør for B.L.), havde misbrugt Bo Kaysers undersøgelse om tab af hørelse, måtte jeg til tasterne. Nedenstående indlæg var faktisk ret let at skrive da jeg først fik begyndt. Sikkert p. g. a. at jeg havde gået i flere dage og tænkt over. hvad jeg ville svare.
(SEM)

 

Bæredygtig landbrug (B.L.) har været ved tasterne i forbindelse med, at det kan dokumenteres, at der er forsvundet op mod 3 millioner fugle i det samlede danske agerbrugslandskab. Det er på ingen måde overraskende, at de går til tasterne. Det er, hvad de gør, stort set hver eneste gang, nogen udtaler sig om noget, som har relationer til naturen i landskabet. Det kan være forskerne fra universiteterne, der offentliggør miljøundersøgelser, som B. L. går i rette med. Det kan være Danmarks Naturfredningsforening, der udtrykker en naturpolitisk holdning og flere andre foreninger, der er interesseret i, at vi har en god naturtilstand. Herunder hører vi også i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Folkene i Bæredygtigt landbrug ved meget. Hvis professorerne udtaler sig om landbrugets indflydelse på miljøet og udtaler, at det er måden, landbruget drives på, der er årsagen til problemerne, bliver de straks belært om, at de ikke har de rigtige fakta, hvilket vil betyde, at deres forskningsresultater er forkerte.

Nu er det så Dansk Ornitologisk Forenings tur til at blive belært om rigtigt og forkert. DOF har, på baggrund af mere end 40 års systematiske fugleregistreringer, fremlagt en estimeret beregning af, hvor mange fugle, der er forsvundet i agerlandet. Op mod 3 millioner siger tallene. Hvad er årsagen til, at dette er sket? Kan det være strukturproblemer i landbruget, og kan det være dyrkningsformen, der er problemet?

Ifølge B.L. er D O F dog helt galt på den med de antagelser, og de har svaret igen på, hvad årsagen er. Flemming Fuglede Jørgensen skriver den 9. februar i et indlæg i Nordjyske Stiftstidende, at det er Kragefuglene og Musvågerne, der er årsagen, samt forsuring i de våde marker. Så enkelt er det!

Nej ikke helt – siger direktør i B. L., Hans Aarestrup, i et indlæg på B. L.’s hjemmeside. Han mener, at grunden er, at ornitologer er smådøve og ikke kan høre fuglene. Han henviser til en undersøgelse, som ornitolog Bo Kayser har lavet. Underforstået: Der er ikke forsvundet 3 millioner fugle fra landbrugslandet – ornitologerne kan bare ikke høre dem. Altså, – må vi forstå – det er Kragefuglene og Musvågerne, samt vi døve ornitologer, der i forening, er årsagen!!!!!!!

I tidligere debatter mellem B. L. og eksempelvis forskere har jeg ikke kunnet vurdere, om B. L. kunne have lidt ret i deres påstande, når det gælder målinger i vandløb og andre målinger. Jeg har dog klart større tiltro til forskerne, men jeg synes også, at hvis B. L fremfører synspunkter,000 der kan diskuteres ud fra en grundlæggende saglighed, skal man forholde sig til dem.

Men hvad er så fakta i historien om de manglende fugle?

Bo Kaysers undersøgelse af høretab viser rigtig nok, at der er fuglestemmer, man kan ”miste” grundet alderen. Men det er ikke agerlandets fuglestemmer, man ”mister”! Det er først og fremmest Fuglekongens, Grå Fluesnappers, Pungmejsers, og til dels Gul Vipstjerts stemmer, der ”forsvinder”. Fuglekongen og Grå Fluesnapper er skovfugle. Pungmejsen findes i moser/fugtige områder.

Fælles for disse fugle er, at de har svage stemmer med høj frekvens i modsætning til Sanglærkens, Vibens og Gulspurvens sang, der ligger i et helt andet toneleje. De er desuden også nemme at få øje på – i modsætning til Fuglekongen og Fluesnapperen, der ofte er skjulte i trækronerne. Jeg kan kun se, at Hans Aarestrup ikke ved, hvad han taler om, eller er han ude på at manipulere offentligheden til at tro på fakta, som ikke er rigtige?

Hvad så med Krage, Råge, Allike og Ravn. De sorte fugle. Fælles for dem er stort set status quo i antal i de sidste 35 år. Disse fugle er altædende. De tager masser af insekter også arter, der er skadelige for de dyrkede arealer, og de spiser masser af spildte frø fra høstede marker. Jeg har aldrig set dem tage en harekilling!!! Jeg erkender, at de kan gøre skade på nysåede marker, men det er forket at påstå, at de har stor indflydelser på ynglesuccesen for Lærken, Viben og andre af agerlandets fugle, som Flemming Fuglede påstår.

Så er der rovfuglene, især den, af nogle, forhadte Musvåge. Den havde fremgang i 90erne, men ligger nu stort set på samme niveau som i 80erne. Musvågens hovedfødekilde er mus. Den tager selvfølgelig også småfugle, men procentdelen er ikke stor. Musvågen har altså heller ikke pludselig gjort et stort indhug i agerlandets fugle. De arter, de tager nu, tog de også før tilbagegangen for agerlandets fugle begyndte.

Ravnen er derimod gået meget frem. Den kan måske gøre et lille indhug, men ikke med den effekt. Det er rigtigt, at der ses mange Kragefugle i landskabet i disse måneder, men de fleste af dem er på vinterophold, og de forsvinder snart nordpå igen.

B. L. er på vildspor med disse to påstande, enten i uvidenhed, eller som bevidst manipulation? Jeg, derimod, er sikker på, at hovedårsagen til nedgangen er, at læbælter er fjernet, våde pletter er drænet eller påfyldt med jord, brakmarker er sløjfet, og bræmmer langs vandløb og veje er inddraget i den dyrkede mark. Samtidigt er sprøjtemidlerne blevet mere effektive og afgrøderne danner i højere grad ensformige kulturer. Derfor er der ikke føde nok til agerlandets fugle!

Man kan få den tanke, at det er det, B. L. ikke ønsker at fokusere på!? Heldigvis er der landmænd, som gerne vil være med til at diskutere det og konkret indgå i forskellige forsøg på at gøre noget ved problemet med de manglende fugle i agerlandet.

Tekst og fotos: Svend Erik Mikkelsen, bestyrelsesmedlem i DOFNordjylland.