Nu er det ganske vist, at stylteløberen, vadefuglen med fugleverdenens længste ben i forhold til fuglens størrelse, har fået unger i Nordjylland.
Det er formentlig blot anden gang nogensinde i nyere tids danske naturhistorie, at et stylteløberpar er nået så vidt. Kongens Mose i Sønderjylland lagde i 2012 scene til tre nyklækkede stylteløbere, men den historie endte ikke lykkeligt, da lokaliteten blev forladt af vadefuglene, længe inden ungerne blev flyvefærdige.
Kun tiden kan vise, om historien anno 2013 får en lykkelig slutning i Lille Vildmose, hvor der også sidste år var udsigt til små vadefugle på stylteben, men pludselig en dag var æggene væk.
To små langbenede vadefugle kan medio juni 2013 opleves vest for den sydlige del af Grønvej i Lille Vildmose i et tidligere spagnum-indvindingsområde, der er under naturgenopretning til højmose.
Stylteløberne etablerede sig i maj og begyndte at ruge hen imod slutningen af måneden. Efter godt tre ugers rugning stolprede to unger ud i livet som facit af anstrengelserne. Som alle andre unger af vadefugle, der yngler i åbent terræn, er de små stylteløbere yderst mobile, og de er i stand til at stå på egne ben, om end de er ekstremt lange og virker usikre.
I det hele taget synes alt skrøbeligt og usikkert set fra en menneskelig synsvinkel, når man betragter stylteløbernes familieliv. Det kan godt være, at vadefuglen med sine ekstremt lange ben synes fremtidssikret mod klimaændringer og stigende vandstand, fordi den kan bunde længst af alle vadefugle, men på sin gyngende grund af ustabil våd og vidt åben natur virker den udsat for alverdens farer.
I Lille Vildmose er den på det nærmeste omringet af traner, ræve og mårhunde på æggerov, og der kommer jævnligt rørhøge forbi.
I 2012 var der et mindre rykind af stylteløbere i Danmark. En grusgrav i Nagbøl nær Vejen i det sydlige Jylland lagde da sammen med Lille Vildmose scene til yngleforsøg. Også Agger Tange på Vestkysten og Nørresø ved Tønder havde sidste år besøg af de langbenede vadefugle. Og i Kongens Mose lykkedes det et par at få tre unger, der dog aldrig kom ud at flyve, for lokaliteten blev forladt, inden de små voksede til.
Stylteløberen har også for år tilbage forsøgt at yngle i Danmark. I 1994 byggede et par stylteløbere rede og lagde æg i reservatet Tipperne i Ringkøbing Fjord, og i 2005 slog et par sig ned i Vejlerne ved Limfjorden.
Det mislykkedes dog i begge tilfælde for fuglene at få langbenet afkom på vingerne.
Stylteløberen er vidt udbredt fra Europa over Mellemøsten til Sydøstasien, og i Afrika syd for Sahara er der bestande af stylteløbere.
Spanien huser Europas største bestand, og omkring år 2000 blev det skønnet, at der ynglede cirka 15.000 par stylteløbere i det spanske. Holland huser den i forhold til Danmark nærmeste ynglebestand af arten, der yngler i alle lande omkring Middelhavet.
I bogen ”Danske ynglefugle i fortid og nutid” skriver Bernt Løppenthin, at stylteløberen gentagne gange er konstateret rugende en del nord for sit normale yngleområde. Omkring 1892 blev et par stylteløbere set på det nordlige Falster, og en af fuglene blev skudt.
I 1935 ynglede hele 25 par stylteløbere i Holland og samme år blev et par set på Sydfyn, uden at det dog kom til noget bevis på et yngleforsøg. Uden for artens hovedudbredelse sydpå har også England og Nordtyskland inden for det seneste århundrede huset ynglende stylteløbere.

Sidste billede viser ynglende stylteløbere i Lille Vildmose i 2013.

Tekst og foto: Jan Skriver.