Turen gik til Sydfyn – 8. til 11. oktober 2018

Zello afprøvesDet var en morgen hvor det dryppede lidt fra oven på opsamlingspladsen på Th Saursvej, men udsigten for vejret længere mod syd var lovende. 12 kvinder og 4 mænd mødte op for at blive fordelt i bilerne, som kort efter kørte mod syd. Fra Randersegnen var der ikke mere regn i luften. Første stop var lige nord for Horsens ved Nørrestrand, hvor vi ville holde en god pause, mens vi besøgte området. Det blev samlet set til godt et par timer. Endnu inden alle var kommet frem og stået ud af bilerne, kom en gruppe lokale vandre forbi med deres vandrestave og kunne fortælle, at der i området var masser af fugle. En af dem var en pensioneret skoleleder, som fortalte, at en af skolens lærer, var en af de faste observatører i området. Hans Pindstrup var det, hvis observationer netop var medvirkende til, at vi netop havde valgt denne lokalitet som pausestedet.

Bo-bakker HelnæsEfter en kop kaffe gik til tårnet, hvorfra der var et godt overblik den østlige sø og de sydvendte skråninger på nordsiden af søen. Grågæs og en del andearter fouragerede eller rastede i søen og en enkelt flok Bramgæs trak hen over, men det var især to, af den helt almindelige Havørn, der stjal den største opmærksomhed. Den ene var en adult, mens den anden var en ungfugl. Den havde et bytte, som den af og til fløj lidt rundt med på markerne over for. Vi havde et godt udsyn til hvad der skete mellem de to fugle og Kragerne dansede nærmest omkring dem.

Vi kunne også se, at der blev lavet naturpleje afgræsning på engene på den anden side af søen. Her gik Skotsk Højlandskvæg og Konikheste. Konikhesten ligner en musegrå islandsk hest, det er det nærmeste man kommer den oprindelige europæiske vildhest Tarpanhesten. Konikhesten er fremavlet i Polen i 1930’erne af heste fra Polen og Hviderusland, der havde været krydset med de gamle Tarpanheste.

Klar til afgang fra FåborgEfter denne oplevelse gik vi af et lidt længere stisystem tilbage til bilerne, for at fortsætte turen sydover mod Helnæs, som var næste stop på ruten. Her var det kun et relativt kort kig fra Bo-bakkerne, der ligger som det første man kommer til på Helnæs, efter man har kørt over Agernæs. Her var der ikke mange fugle, mest ænder og enkelte vadefugle i lagunen der vender over med Agernæs.

Det var blevet tid til at nå frem til Vandrehjemmet i Fåborg, hvor vi skulle bo de tre følgende nætter. I min bil (Svend Eriks) meddelte gps-en, at vi kunne være fremme på 1,15 time, hvilket undrede mig meget. Så der blev kørt til (dog kun til kanten af den tilladte fart) på de små snoede Fynske landeveje, indtil at et vejskilt fortalte, at der var 15 til Fåborg. Det viste sig at gps-en målte tiden ud fra cykelfart. Så var tiden fin til at nå frem til annonceret tid og landskabet kunne nydes bag bilruden resten af vejen. I Fåborg var de øvrige 6 personer, 2 kvinder og 4 mænd, ankommet, så hele holdet var nu samlet. Aftensmaden havde vi bestilt. Efter den og lidt information om de kommende dages program, blev der hurtigt ro på gangene.

Tirsdag den 9 okt.

BlishønerDet tegnede til at blive en smuk dag. Dagens tur gik mod Helnæs igen. Første stop var ved den inderste del af Helnæs bugt mellem Brunshuse og Agernæs. To store grupper Blishøns underholdt os med en adfærd, som i første omgang så ud til at være konfrontatorisk, men som var ganske fredelig. Måske fordi der var mange overløbere fra den ene flok til den anden og dem som blev minimeret vendte om og trak sig væk. Af andet bemærkelsesværdigt var det 71 Lille Lappedykker som fouragerede i bugten.

Vi fortsatte derefter mod Helnæs maden. En del Grågæs, Bramgæs, Hjejler, Sanglærker og andre småfugle var oplevelsen indtil vi kunne se 9 Musvåger på vej ud over sydkysten. Vi kørte derfor til Helnæs camping og senere til Helnæs fyr uden at vi så flere Musvåger. Vi forlod området og kørte til Bøjden nor. Her var der meget at kigge på: Grå- og Bramgæs, Taffel- Trold- Pibe- Krik- Grå- Spids- og Knarand, samt Hjejle 500, Vibe, Klyde, Hvidklire og Sortklire. Disse fugle løftede så absolut stemningen hos os og det der tegnede til at blive en halvsløj dag, – forsvandt. Med disse oplevelser kunne vi tage tilbage til Fåborg og besøge byens bedste Italienske resturan. Poul Erik sluttede aftenen af med at vise billeder fra et par rejser.

Onsdag den 10.

Blishøner, altså dem i baggrunden i vandetDet var dagen hvor turen gik til Sydlangeland i et sommerligt vejr. Vi havde første stop i Gulstav mose. Her mødte vi en lokal ringmærker, som fortalte at morgenen havde været ret så stille. Vi skulle ikke forvente det helt store i mosen. Mens vi opholdt os der røg en enkelt Rødhals i nettet som han fremviste. Der var ellers Rødtoppet Fuglekonge i området, som vi ikke fik at set eller hørt. Vi fortsatte derefter til Dovns Klint for at se på træk. Sigtbarheden var ikke god i varmedisen, så fugle længere til havs var svære at spotte. Der var dog Gåsetræk af Knorte- og Bramgæs tæt på land. Spurvehøge trak ud i de fleste tilfælde. En enkelt Tårnfalk og en Stenpikker fouragerede i området og 14 Hulduer trak ud. Omkring 50 musvåger gik op i en skrue, men de så ikke ud til at trække ud. Det det var vanskeligt at se, for de havde en mere vestlig kurs og forsvandt i varmedisen. Så efter et par timer brød vi op fra klinten og gik til Keldsnor. Her var ret langt ud til fuglene. Grågæs og Skarver var de dominerende.

Hjejler i Bøjden norNæste punkt på dagens tur var at hente supplerende kage til Anna Brittas hjemmebagte kage og køre op til Tryggelev nor, hvor vi drak eftermiddagskaffen. Eftermiddagskaffen er vigtig og alle var fokuseret på den. Derfor var der ikke nogen som fik et billede af en flot Blå Kærhøg der kom lige forbi næsen på os. Alle havde vi ladet vores kameraer ligge i bilen. Det kan nok være de blev hentet frem, men Kærhøgen vendte ikke tilbage.

I Noret så vi det nye fugleskjul. Det kan bestemt anbefales at besøge. Det er som at komme ind i en lille biograf. Men der er ikke meget vand i noret efter sommerens tørke, så det kom ikke helt til sin ret. Langeland er stadig præget af den regnfattige sommer. Her har slet ikke fået de vandmængder i efteråret, som vi har i Jylland. Fra det gamle skjul kunne vi bedre se lidt, men det hjalp dog gevaldigt, da to gamle Havørne dukkede op og Det nye fugleskjul i Tryggelev norkom en tur ind over noret. Da kunne vi se hvor mange fugle der rent faktisk var. En lokal ornitolog havde omtalt en Sølvhejre, som vi ikke havde set før Havørnene dukkede op. Det må have været for at teste området, for efter turen hen over noret, fløj Havørnene tilbage til et stort træ, hvor de satte sig resten af tiden vi besøgte stedet.

På hjemturen til vandrehjemmet kørte vi mod Fjællebroen og Nakkebølle inddæmningen, som er et genoprettet naturområde. Dagen var næsten slut. Solen var gået ned bag de høje bakker vest for inddæmningen, så det blev et meget kort kig ind over søen. Det blev primært til en skøn skumringsstemnings oplevelse, hvor lydene fra enkelte fugle forstyrrer solnedgangsstilheden på den god måde.

 

Torsdag den 11.

Havørne, Tryggelev norI dag havde vi to områder vi ville besøge, inden vi ville forlade Fyn for denne gang. Det var igen en stille, lun dag. Første sted var Brændegårdssøen. Der var der masser af fugle, af samme arter vi havde set mange af, de andre steder vi har været. Havørnen er en fast bestand og den viste sig også her. Der var bemærkelsesværdigt mange Knarænder i søen og vi fik den anden Sølvhejre set på turen. De første deltagere forlod os her, og de næste gjorde det efter næste stop, ved Nørresø nord for Brændegårdssøen. Her var det ikke nemt at få et godt udsyn til søen. I stedet blev opmærksomheden rettet mod et Sort Egern, som lå i skovbunden og var tydeligvis syg. Hvad stiller vi op med dette? Det nye natursyn kom til at råde. Vi gjorde intet. Naturen må gå sin gang som den har gjort al den tid mennesket ikke har været på jorden. Morten D. D. har sin indflydelse på natursynet i Danmark. Poul Erik og nogle få andre var ikke gået med så langt ind i skoven. De så til gengæld turens eneste observerede Vandrefalk, samt en flok Ravne.

Rosenvold, Vejle fjordPå vej hjem til Nordjylland lagde vi vejen forbi Rosenvold i Vejle fjord. Det var blevet over middag inden vi kom dertil, så havtræk var der ikke meget af. En enkelt Sule fiskede i området og på land sad en Stor Tornskade, som blev den fuglemæssige afslutning på turen der gik til Sydfyn med et par jyske stop frem og tilbage.

Tekst og foto: Poul Erik Sperling og Svend Erik Mikkelsen