Spændende DOF-arrangementer i efteråret 2017

DOF Nordjyllands efterårsprogram ligger nu klar på hjemmesiden. Det er et varieret og spændende program, som vi ikke mindst kan takke lokalgrupperne i Frederikshavn/Hjørring, Aalborg, Rold Skov og Gråmejserne for. Programmet vil sikkert udvikle sig yderligere henover efteråret, så følg løbende med på hjemmesiden.

Herunder følger smagsprøver på alle arrangementer og aktiviteter fordelt på månederne:

August:

GF_2017_3Hans Christophersen og Anton Thøger Larsen byder på aftentur til Østkystens Vadehav (9.8.), hvor man mødes i Gerå kl. 17 for at spise den medbragte mad, hvorefter der spottes fugle.

Allerede dagen efter afholdes der aftenfugletur kl. 19 ved Jerup strand (10.8.). Turleder er Carsten Sørensen, som anbefaler at medbringe støvler. Der afsluttes med fælles kaffehygge.

Gråmejserne lægger fra land med en tur til Vejlerne (16.8.). Turleder er Tscherning Clausen, og han satser på besøg i de fleste tårne og udkigspunkter. Turen varer 6-7 timer.

August rundes af med en Mågetur til Hirtshals (31.8.), hvor Rune Sø Neergaard vil dele ud af sin store viden. Turen starter ved Uggerby strand kl. 16.30.

September:

Skagens kendte feltornitolog, Knud Pedersen, gæster Knivholt ved Frederikshavn med et spændende foredrag om Island (7.9.). Det starter kl. 19.

UlvedybetSøndag (17.9.) afholder Mogens Larsen og Børge Søndergård fugletur til Kytterne og Ulvedybet. Turen starter kl. 9.30 og varer til ca. 15. Niveauet lægges, så alle kan være med – et godt sted at starte, når man er nybegynder.

Gråmejsernes årlige tredagestur går i år til Nationalpark Thy og Agger Tange (25.-27.9.). Programmet er endnu ikke helt klart, så følg med på hjemmesiden. Turledere er Poul Erik Sperling og Svend Erik Mikkelsen, og med de to herrer ved roret ved man, at det bliver et brag af en tur.

Esben Sloth Andersen beretter i et billedforedrag om Fugle og Natur i Sri Lanka (27.9.) og slutter på denne måde september af på fornemste vis. Det foregår på Skillingbro Naturskole kl. 19.

Oktober:

Måneden byder på tre arrangementer. Gråmejseturen går til Hirtshals (23.10.) på jagt efter blandt andet måger og toplærkerne. Turen starter kl. 9 ved Hirtshals Fyr, og turledere er Svend Erik Mikkelsen og Tscherning Clausen.

Biodiversitet i Arktis (26.10.). Over 250 førende forskere fra 14 lande har gennem seks år bidraget med deres viden og ekspertise til den første statusrapport for den samlede biologiske mangfoldighed i Arktis og de ændringer, som den undergår i disse år. Hans Meltofte, Aarhus Universitet og medlem af hovedbestyrelsen i DOF har været redaktør på rapporten. Arrangementet er et samarbejde mellem DN Aalborg og DOF Nordjylland, og det kræver tilmelding via Folkeuniversitetet.

Anni Guldberg Madsen fortæller om sin fugletur til Georgien (30.10.) for Gråmejser og andre interesserede. Det foregår i Golfhuset fra kl. 14-16.

November:

Der lægges ud med et foredrag om Sydindiske Kerela (2.11.), hvor Dorte og Anders fortæller om det utrolige og rige fugleliv. Det foregår på Knivholt kl. 19.

Nordjyskes naturjournalist Søren Skov fortæller om sin bog Jysk Natur (8.11.). Søren tager os med på en rejse fra nord til syd og øst til vest i noget af den bedste natur, som findes. Det foregår på Skillingbro Naturskole kl. 19.

Klaus_Malling_OlsenEfterårets feltornitologiske kursus med Klaus Malling Olsen (10.-11.11.) afvikles efter det kendte mønster: fredag fra 18.30 – 21 med teori og lørdag fra 10-15 med udflugt i felten. Klaus’ kurser er meget skattede af tidligere deltagere. De afvikles under Folkeuniversitetet i Aalborg og kræver tilmelding. DOF medlemmer får en rabat på kursusafgiften på 200 kr.

Månedens Gråmejsetur går til Lille Vildmose (14.11.). Her kigges specielt efter de mange gåsearter, som gæster mosen og naturligvis rovfuglene. Ser vi mon elgene denne gang? Man mødes ved Lille Vildmosecenteret kl. 9, og turledere er Tscherning Clausen og Poul Erik Sperling.

December:

Gråmejserne afholder julefrokost (7.12.), hvor man starter med at samle appetit med en fugletur på et par timer i Lindholm Strandpark. Man mødes kl. 10. Tilmelding er nødvendig til Svend Erik Mikkelsen.

FuglebiblioteketHusk at Fuglebiblioteket i Golfhuset har åbent den 1. onsdag i hver måned fra 10-12 (6.9., 4.10., 1.11. og 6.12.). DOF Nordjyllands fuglebibliotek har en stor samling af bøger, turrapporter og tidsskrifter, som alle Dofs medlemmer kan låne.

God fornøjelse. Vi håber at se rigtig mange af jer til vores arrangementer.

Tekst: Børge Søndergård
Fotos: Børge Søndergård