Rold Skov Gruppens kasseprojekt.

Uglekasser_1”2012 lader til at være et gennembrud for perleuglen som dansk ynglefugl. Efter flere års tilløb med ganske få par er bestanden denne sommer på mindst 7 og måske 9 ynglepar”
Jan Skriver

”Kasserne kan være med til at bane vejen for en dansk bestand”
Klaus Dichmann

”Fødetilgængeligheden i området virker til at være en afgørende faktor i, om en perleugle vælger at yngle i kassen – det er den vigtigste faktor”
DOF´s perleugleprojekt

 

Er der noget at sige til, at DOF´s Rold Skov Gruppe allerede i 2011 besluttede sig for, at næste stop i perleuglens udbredelse skulle være Rold Skov. Perleuglen havde i årene forud bredt sig sparsomt fra Nordtyskland til Midtjylland, næste lokalitet måtte da blive hos os, fødemuligheder skulle der være rigeligt af.

Uglekasser_2Vi har ikke – altid – langt fra tanke til handling, og i vinteren 2011 lavede vi de første 19 kasser. Et par år efter kom yderligere 41 kasser til af træ sponseret af en fuglevenlig tømrermester. Naturstyrelsen var så venlige at lade os bruge deres værksted på Mosskovgaard.

Vi havde træ nok til også at lave 11 natuglekasser, som blev hængt op i den nordlige del af skoven. Perleuglen kan gå i gamle sortspættehuller, men natuglen er helt afhængig af gamle, hule træer – eller redekasser.

Kasserne blev ophængt efter anvisning af Klaus Dichmann og DOF´s fokusgruppe. De fleste er ophængt 6 – 7 m. over jorden i kanten af nogenlunde åbne nåletræsplantager med lysåbne områder i nærheden. Hullet vender mod Ø, V eller S.

Kasserne er ophængt i Naturstyrelsens del af Rold Skov og i Nørlund/Torstedlund Skov, begge steder har været meget positive over for ophængningen og efterfølgende inspektioner. En lille sidegevinst for skovene er jo også, at uglerne forventes at fange en del mus, som kan gøre skade på nyplantninger.

Perleuglekasse 10.Men én ting er jo at hygge sig med at lave uglekasser (og det gjorde vi!), når kasserne hænger derude, skal de naturligvis kontrolleres og vedligeholdes. Vi har arbejdet i hold på tre: Jens Vinge, Søren Bøgh, Karsten Vestergaard og nogle gange har Jette Vestergaard været med som sekretær.

Vi har altså været rundt i skoven hvert år omkring 1. maj og igen i september, når kasserne var tomme for unger, men ikke for grene og andet godt som ”uvedkommende” fugle havde fyldt kasserne med. Der kan også være løse sider (manglende skruer!), der skal ordnes.

Til det brug havde vi de første år et infrarødt kamera på en teleskopstang, der tillod os at kigge ind i kassen uden at forstyrre for meget. Det virkede fint, når man ser bort fra, at billedet var elendigt i dagslys. Naturstyrelsen bevilgede derfor et kamera med fiberoptik som fungerede fint i 2017. Desværre gik monitoren i stykker i 2018, så inspektionen måtte desværre aflyses, men vi er klar igen næste år.

De årlige inspektioner er noteret i et skema, med angivelse af koordinater, bevoksning og redehullets retning. Det vil føre for vidt at bringe skemaet her, men vi kan straks afsløre, at vi hverken har hørt eller set perleugle indtil videre. Til gengæld har vi haft fornøjelsen af adskillige hulduer med æg og unger, sortmejse, musvit og blåmejse, gærdesmutte og et par spætmejser. Spætmejsen havde på vanlig vis muret hullet og det meste af kassen til med mudder, der var nok til at fylde en hel spand, og det var hårdt som beton. Af mere kuriøse ting har vi fundet rådyrhår, en velvoksen knogle (skovmår?), mange løse fjer, bl. a. fra stor flagspætte. En enkelt kasse var optaget af egern og en ”fremmed” kasse som vi inspicerede husede en skovmårfamilie. Mange kasser indeholdt grene, sikkert slæbt ind af alliker. Dem bryder ugler sig ikke om, så de fjernes om efteråret.

Perleuglekasse 13. Koordinater: 32 V 0551917/6297097.Umiddelbart ikke det resultat, vi havde forventet, men spildt har det ikke været. Vi har jo givet husly til andre hulrugere, som er i bekneb for egnede redemuligheder i store dele af skoven, og vi har haft en masse hyggelige ture i skoven i godt selskab – når vi selv skal sige det.

Det er gået bedre med vores 10 natuglekasser. Der har i gennemsnit været 3 ynglepar i de tre kasser, og også i år har vi uden fotoinspektion konstateret 3 udfløjne unger i en af kasserne. Også natuglen har problemer med at finde egnede huller i produktionsskoven, så måske skal vi gøre en ekstra indsats her.

Kassetænkningen har ført til flere initiativer i Rold Skov Gruppen. Vendehalsundersøgelsen i 2016 viste, at der nok var flere vendehalse i skoven, end vi regnede med. Desuden kan vi jo hvert år se oversomrende hvinænder på Madum Sø, måske kunne vi få et par i en kasse, det er sådan bestanden er vokset i Nordsjælland, så hvorfor ikke prøve her?

Vi har selv lavet nogle kasser til vendehals, og Naturstyrelsen har i år købt yderligere 40 som er ophængt efter vejledning af Egon Østergaard. De fleste kasser er ophængt to og to for at sikre, at et musvitpar ikke okkuperer en enkelt kasse. Et musvitpar skal nok holde andre musvitter væk.

Flyvehullet er beskyttet med en metalplade for at beskytte mod flagspætten.

Uglekasser_5Det er endnu for tidligt at sige, om vi allerede har vendehalse i kasserne, men vi holder øje med dem. (Se Esben Sloth Andersens artikel i Nordjyllands Fugle 2017).

Hvinandekasserne er ophængt ved Madum Sø efter tilladelse fra Lindenborg Skovdistrikt og ved Store Økssø og Mossø. Vi inspicerer ikke kasserne, men hold øje med ungeførende hvinænder på søerne – det kunne jo være.

PS: Vi får snart brug for et generationsskifte, gennemsnitsalderen på holdet nærmer sig 72 år, det bliver måske næste generation, der vil opleve den første perleugle.

Tekst og Foto: Jens Vinge, Søren Bøgh og Karsten Vestergaard