Rekordsalg ved årets Bogauktion 15. november 2018

bogauktion 2018Golfhuset var fyldt til randen med 28 stærke DOF-købere, da vi var klar til årets bogauktion, der i øvrigt var nr. 32 her i DOF-Nordjylland. Det er rigtigt dejligt, at I bakker så godt op om både auktionen og vores fuglebibliotek.

Der skal lyde en stor tak til vores nye auktionarius Vagn Freundlich, der i år havde sin 2. auktion. Det klarede han fint, og det var en aften med god stemning og en del drillerier imellem buddene.

På det første billede kigges bøgerne igennem inden auktionen – også af auktionarius.

Salget i år var ny rekord med hele 7655,- kr. Det hidtil højeste salg var 2016 med 6885,- kr.

bogauktion 2018Grunden til at vi kan skaffe så mange penge til fuglebiblioteket er især to ting: 1) at I bliver ved med at aflevere til os, når I har fuglebøger I ikke selv bruger mere og 2) at fuglefoderfirmaet Vivara meget velvilligt sender os nye foderhuse, frø og fedtblokke for godt 4000 kr. som sponsorstøtte hvert år. Fedtblokkene blev faktisk solgt til over salgsprisen – flot, pengene går jo til et godt formål.

DOF Nords fuglebibliotek er i øvrigt nu Danmarks største samling af fuglebøger. Den drives uden nogen udgifter for DOF, da hele bogbeholdningen fremkommer ved anmeldereksemplarer af nye fuglebøger og ved køb af bøger for overskuddet fra de årlige bogauktioner.

Husk vi holder åbent hver den først onsdag i måneden (-juli) og I kan låne bøgerne i 1-2 måneder af gangen.

bogauktion 2018Til slut en stor tak til vores sponsorer: Vivara Fuglefoder, Almas, Peugeot, Vejgaard Boghandel og Spar Nord Bank.

På biblioteksudvalgets vegne

Poul Erik Sperling.