Nu har også Nordjylland ynglende vandrefalke

Fodring_af_unge(Med tilladelse fra Jan Skriver, bringer vi her på hjemmesiden ubeskåret DOFs pressemeddelelse af 13.7.2018).

For første gang i nyere tid yngler verdens hurtigste fugl, vandrefalken, nord for Limfjorden. Meget passende har den slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor to unger er kommet på vingerne. I år er der i Danmark 23 lokaliteter med vandrefalkepar. 12 af parrene har ynglet.

I Nordjylland kan man nu opleve om ikke kronen, så i hvert fald falken på værket.

Sagen er den, at et par vandrefalke har slået sig ned på Nordjyllandsværket, hvor det er lykkedes de hurtige rovfugle at fostre to flyvefærdige unger.

Det er første gang i nyere tid, at vandrefalken yngler så nordligt i Danmark. Efter at have været forsvundet som dansk ynglefugl i næsten tre årtier, vendte vandrefalken i 2001 tilbage og fik æg og unger på Møns Klint.
Med afsæt fra Møn er den danske bestand siden vokset til flere end en snes ynglepar. Og i år er Nordjylland kommet med som ny landsdel for ynglende vandrefalke, der går for at være verdens hurtigste dyr. Engang blev en vandrefalk målt til at styrtdykke med 389 kilometer i timen.

”Vi var faktisk slet ikke klar over, at vi havde så fornemme logerende, før en lokal ornitolog gjorde os opmærksom på falkeparret. Rovfuglene har haft rede på en brandtrappe næsten øverst oppe på en cirka 50 meter høj kraftværksblok, som ikke længere bliver brugt. Derfor er der her ekstra fred og ro”, siger Jesper Høstgaard-Jensen, der er direktør på Nordjyllandsværket.
Blokken, hvor vandrefalkene har etableret sig, skal rives ned om nogle år, men Nordjyllandsværket er klar med et nyt boligtilbud til rovfuglene.

”Vi vil i samarbejde med ornitologerne meget gerne sætte en redekasse op et højt sted på værket, hvor falkene kan være trygge. Fuglene skulle jo gerne blive her”, siger Jesper Høstgaard-Jensen.

Flyveoevelser

Stejle og høje redelokaliteter

I år er der 23 lokaliteter landet over, hvor vandrefalkepar holder fast til. 12 af parrene har haft æg og unger.
Danmarks ynglebestand af vandrefalk har i disse år tilsyneladende fundet et niveau omkring 20-25 par, efter at et enkelt par for 17 år siden på ny slog sig ned for at yngle i den danske natur efter knap 30 års fravær af den spektakulære art.

”De helt oplagte redelokaliteter på stejle klippesider og klinter på Bornholm, Møn og Stevns er ved at være optaget. Men der er muligheder for flere ynglepar på broer, høje bygninger og sikkert også på kystskrænter. For eksempel er det oplagt, at der i Limfjordslandet på Mors og måske Fur kan yngle vandrefalke på de stejle skrænter. Her har vandrefalke vist tegn på at hævde territorium”, siger ornitologen og falkeeksperten Niels Peter Andreasen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forening (DOF) samler data om Danmarks vandrefalke.

I Jylland har vandrefalkene tilsyneladende en forkærlighed for kraftvarmeværker, for ud over på Nordjyllandsværket er der ynglepar på Skærbækværket ved Kolding og ved Aabenraa på Enstedværket, der nu er lukket, og som snart skal rives ned.

”Også Fynsværket, Kyndbyværket ved Roskilde Fjord og Stigsnæsværket på Sydvestjælland huser falkepar, der holder af højder, når de skal finde deres redested. Storebæltsbroen har også haft sit ynglepar, som kunne følges i live-tv. De to æg blev dog ikke til noget”, siger Niels Peter Andreasen.

Udsigt til indflytning i skoven

På Bornholm er en af vandrefalkene i et ynglepar af tysk herkomst. Det ved man, fordi fuglen er ringmærket. Derfor ved man også, at den pågældende falk er kommet til verden i et kuld, der blev fostret i en forladt fiskeørnerede.

”Dette kan være et lille signal om, at flere vandrefalke måske vil begynde at tage forladte rovfuglereder eller måske kragereder i brug som redesteder. Hidtil har Danmarks vandrefalke været knyttet til stejle skrænter og meget høje bygninger, der minder om klipper og bjerge. Måske kan vi igen få vandrefalke, der yngler i træer i skovene. Bare der er fred og ro, når vandrefalken etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse i nabolaget af redestedet, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund. Og i den tyske del af Vadehavet er der flere jordrugende par på uforstyrrede småøer”, siger falkeeksperten.

Hannen_fra_parretVær varsom med nye bosteder

Byer med havneområder er oplagte ynglesteder for vandrefalke, for i reglen er der store bestande af duer, kragefugle, måger og stære på havnene eller i deres nabolag.

Endnu har vandrefalken dog ikke ynglet på havnene i Esbjerg, Aarhus og Aalborg, der ellers i flere år har budt sig til med redekasser sat op i passende højde.

Men på Vejle Havn holder et par vandrefalke til, og den ene af fuglene er ringmærket som unge i Polen.
Niels Peter Andreasen tror, at Danmarks vandrefalkebestand har stabiliseret sig.

”Med den ret stabile bestand, vi har i disse år, er det ikke hensigtsmæssigt at oparbejde en unaturlig stor bestand af en art, som i det danske landskab har sin begrænsning, og som kan forrykke balancen for andre beskyttelseskrævende fuglearter i nabolaget.

Eksempelvis kan det gå hårdt ud over ynglende vadefugle, hvis vandrefalke har deres jagtmarker over værdifulde lokaliteter for engfugle. Derfor skal man tænke sig nøje om, før man for eksempel sætter nye redekasser op i nærheden af fuglerige vådområder, hvor falkene endnu ikke har slået sig ned”, påpeger falkeeksperten.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF),
Tlf. 33 28 38 00.

Niels Peter Andreasen, DOF’s ekspert i vandrefalken.
Tlf. 55 81 85 18.

Jesper Høstgaard-Jensen,
direktør Nordjyllandsværket.
Tlf. 25 19 93 72.

Anton Thøger Larsen,
DOF-Nordjylland.
Tlf. 28 69 13 73.

Tekst: Jan Skriver
Fotos: Lars Grøn

PS: Yngleparret blev fundet tirsdag den 3.7.2018 af Carlo Chr. Pedersen, Tversted, som kontaktede Børge Søndergård fra DOF Nordjyllands bestyrelse. Sagen har indtil offentliggørelse været håndteret af Anton Thøger Larsen, Vodskov, Lars Grøn, Aalborg/DOFs Feltudvalg og mig. Anton varetager den fremtidige kontakt til Nordjyllandsværket.
Med venlig hilsen Børge Søndergård