Lydløse jægere – en anmeldelse

uglebogen_2_edited-1Lydløse jægere. Mødet med Danmarks ugler. Af Klaus Dichmann & Patrik Olofsson. Kbh., Gyldendal, 2018. 223 sider. Pris: Kr. 299,95.

Ugler – lydløse, fascinerende og fåtallige. Hvor mange ugler ser eller hører DU i løbet af et år?

Klaus Dichmann er bl.a. medlem af DOF´s uglegruppe og projektleder i DOF´s ”Projekt slørugle”. Patrik Olofsson er naturfotograf, forfatter og har lavet naturprogrammer til svensk tv.

Bogen beskriver de syv danske uglearter: stor hornugle, kirkeugle, natugle, mosehornugle, slørugle, skovhornugle og perleugle. Desuden de nordlige arter lapugle, spurveugle, slagugle, høgeugle og sneugle. Forfatterne skriver om uglernes anatomi og fascinationen af uglerne gennem tiderne. Om de enkelte arter skriver forfatterne om de personlig oplevelser, artens historik i Danmark og nuværende status. Og ikke mindst: Masser af flotte fotos som præsenterer sig godt i bogens tværformat.

uglebogen_7_edited-1

Bogen har også et fyldigt afsnit om redekasser til ugler. Via bogens QR koder kan man høre optagelser af uglernes stemmer. Og til sidst i bogen en litteraturliste.

Alt i alt en bog med masser af opdateret viden om vore ugler og med et fantastisk billedmateriale!

Tekst: Ulf Klemmetsby, januar 2019
Fotos: Poul Erik Sperling

 

 

uglebogen_6_edited-1