Hirtshals og Slotved skov

HC_trealoeberIkke engang en uge efter ugleturen havde vi næste GråmejseNordtur. En almindelig hverdagstur, som vi efterhånden har haft mange af. Vi have annonceret møde og opsamling i Bouet, som vi har gjort så mange gange før.

Nåh, – kun 5 personer samledes vi der. Kunne det virkelig passe, at der ikke kom nogen deltagere syd for fjorden, som ville med op i Vendsyssel? Selv om vi ventede de 5 akademiske minutter, kom der ikke flere deltagere. Vi ville måske blive en lille gruppe i dag?

Men det holdt ikke stik. P. pladsen ved Hirtshals fyr var fyldt godt op med biler, kunne jeg se endnu inden, vi var nået helt ind på pladsen. Der var også folk fra sydlig del af Nordjylland iblandt de fremmødte. Der blev ved med at ankomme flere deltagere til lidt over kl. 9., så vi nu var over 30 deltagere. Inden alle endnu var kommer ud af bilerne, trak en stor flok Stære hen over pladsen. Fra granplantagen hørtes flere småfugle synge, især mejsearterne.

SEM_Hirtshals

Efter velkomsten hvori der bliver aftalt, hvornår turenes vigtige pauser skal ligge, gik vi ud på bakken foran fyret, for at kigge ud over havet. Det var ikke meget, der skete. Flere Suler, hvor nogle trak mod øst, andre fouragerede ud for, var hvad ví så. Edderfugle lå i brændingen ved strandkanten, og enkelt Lommer trak forbi. I området omkring fyret var der flere syngende Engpibere i flot sangflugt. En art der ifølge punkttællingerne er gået meget tilbage sammen med de øvrige agerlandsfugle.

Flere deltagere trak efterhånden ind på det lille geologiske museum i læ for vinden. Op af taskerne kom kaffen med tilbehør. Heldigvis var der også rimelig læ på sydsiden af museet, og solen gav god varme. Jeg rådførte mig med nogle af de lokale deltagere om, hvad vi skulle efterfølgende. Da der ikke de sidste dage var noteret nogen særlige fugle i havneområdet, – og især fordi vi var alt for mange biler til at køre i området, konkluderede vi at fortsætte til østhavnen i stedet for. Der var heller ikke mange fuglearter der. De almindelige danske mågearter, samt et par Gravænder og en Præstekrave blev det til.

SEM_SlotvedElin Steffensen og Poul Henrik Pedersen foreslog, at vi lagde vejen forbi Uggerby strand, inden vi kørte til Slotved skov. Det gjorde vi, og det er dejligt, når lokale folk præsenterer naturområder, som ikke er særligt kendte. Det er en af de ting, vi sætter stor pris på, da formålet med dem også er at lære flere områder at kende i landsdelen.

Området ud for Uggerby plantage er et område, hvor stranden vokser gennem tiden, og det har derved skabt et vådområde i kanten til den gamle klit. I dag så vi Grågås og Gråand og hørte (nogle så) en Vandrikse i den voksende rørskov. Kommer man til området senere på foråret, har man et kor af syngende fugle fra klitplantagen, og jagende Lærkefalke efter guldsmede ses både forår og efterår over rørskoven. Natravnen høres i plantagen i højsommeren. Det var varme anbefalinger af området de to gav.

HC_spaetmejse

Efter dette besøg fortsatte vi mod Slotved skov. Den hårde vind i Hirtshals og ved stranden i Uggerby blev tydeligvis dæmpet gevaldigt inde over land. For der var nærmest vindstille ved den store p-plads i den østlige ende af skoven. Et meget behageligt klima at sidde og spise madpakker i. Gruppen blev suppleret med to mand mere, som stødte til gruppen. Et par andre forlod gruppen. Vi valgte at følge den afmærkede grønne rute rundt. Der var de fugle, vi forventede. Nogle var dog længe om at markere deres tilstedeværelse. To arter markerede sig dog flittigt. Spætmejsen, som synger meget lige netop nu, og især Træløberne var der mange af. Jeg indberettede 8 i DOFbasen. Nogle deltagere mente, tallet nok var højere. Det blev Træløberen de gav turens fuglemæssige største oplevelse. Ikke for alle deltagere, da vi blev spredt op i mindre grupper, som det ofte sker, når vi er så mange på vores ture.

HC_traeloebere_i_kamp_2Men os, der fik oplevelsen, oplevede følgende: To træløbere jagtede hinanden. Først fra træ til træ, men i næste scene støder de på hinanden i luften og basker med vingerne mod hinanden. Så får de fat i hinandens kroppe med næbet. Holder godt fast og falder til jorden lige foran, hvor vi stod. Stadig holden fast i hinanden kæmper de indædt mod hinanden. Kommer 25 cm. op i luften igen, stadig holden fast i hinanden og lander bogstaveligt talt for fødderne af os, så vi kunne have fanget dem med hænderne. Kort efter gav de slip på hinanden. Den ene fløj til et træ, mens den anden landede på en gren, ca.halvanden meter fra os og pustede ud, inden den også forlod kampscenen.

Vi tilskuere var dybt imponeret over denne oplevelse. En meget sjælden og speciel oplevelse rigere. Det er ikke forkert at sige med nordjysk beskedenhed: Vi var sgu lidt høje i hatten over det. Vi var bestemt heller ikke kede af at berette for dem, der var gået for hurtigt tilbage til p-pladsen, hvad de var gået glip af.

Tekst: Svend Erik Mikkelsen
Fotos: Henrik Christoffersen & Svend Erik Mikkelsen