Hallands Fågelatlas–en anmeldelse

halland1Hallands fågelatlas af Anders Wirdheim, 400 sider, Hallands ornitologiska föreninger 2014, ISBN-978-91-981557-1-6. Pris ?.

I disse år, hvor vi er i gang med det tredje danske atlasprojekt, er det ekstra spændende at se de atlasrapporter, der er udarbejdet i andre lande. Hallands fågelatlas dækker feltundersøgelserne gennemført i perioden 2005 – 2009, og der foretages ligeledes sammenligning til det første atlas i perioden1973 – 1984.

Sammenlignet med det igangværende danske atlasprojekt er det hallandske lidt anderledes. Bl.a. er ynglefuglekriterierne lidt forskellige fra de danske, om dette gør nogen videre forskel på resultaterne har jeg svært ved at vurdere. Kvadraterne er som i Danmark 5 x 5 km, men optællingerne har taget udgangspunkt i såkaldte standardruter, hvor der foretages en blanding af linjetaksering (timetælleture i Danmark) samt punkttællinger, hvor den samme tur gåes mange gange i løbet af ynglesæsonen. Det er således ikke samme måde, som hos os hvor man principielt kommer ud i ethvert tænkeligt hjørne af kvadraterne.

halland2Der er rigtigt mange sammenfald med de danske resultater, da der jo er tale om den sydlige del af Sverige, der ligger på niveau med Danmark, men selvfølgelig er der en del svenske arter såsom Sortstrubet Lom, Hvinand, skovhøns og ugler.

I den indledende tekst gennemgåes ændringer i landskabet siden sidste atlas. En god gennemgang som jeg håber også finder vej til bearbejdningen af de danske tal, for heri findes jo ofte forklaringen på frem og tilbagegange.

Artsgennemgangene foregår efter en skabelon, som giver en rigtig god og let læsning, og som minder meget om de to hidtidige danske atlasprojekter.

I det følgende vil jeg slå ned på nogle af de steder, hvor jeg har noteret mig væsentlige forskelle og ligheder mellem Halland og Danmark.

Sangsvane er ganske som i Danmark i fremgang både som rastende og som ynglefugl. Antallet af grågæs er ligeledes eksploderet, mens der nok lidt overraskende ikke er fundet ynglende Bramgås. Denne art er jo fundet i en del kvadrater i det igangværende atlas. Agerhønsene går tilbage, mens Vagtlerne går frem. Dette billede kendes fra Danmark.

halland3I sammenligning med Danmark er lappedykkerne forbløffende fåtallige, måske er de svenske søer renere ?

Rød glente er i stor fremgang, vel et mønster vi også ser i Danmark. Dette gælder generelt for rovfuglene, hvor billedet herhjemme nok er lidt mere blandet. Tranen er ganske som i Danmark i stor fremgang. For vadefuglene er billedet det samme som herhjemme med tilbagegang over hele linjen.

Sølvmågen er i tilbagegang, og formodningen er, at der er mindre affald til vands og til lands. Et markant anderledes billede end Danmark.

For Sjaggeren er billedet som i Danmark med tilbagegang, dog ikke så udpræget som herhjemme. Til gengæld er Misteldroslen gået frem. Ganske som i Danmark går gransangerne frem, mens Broget Fluesnapper går tilbage.

Alt i alt er der tale om et stort og flot værk, som svenskerne med rette kan være stolte af. Jeg kan varmt anbefale at købe bogen eller tage ind til biblioteket og se den.

Henrik Møller Thomsen