Gamle træer

Her kan man se en Træløber komme med materiale til rede bygning i et gammel Stor Flagspættehul. Læg mærke til, hvor frønnet træet er, at barken har en kæmpe revne, som gør, at det var meget nemmere for spætten at hakke redehullet ud. Og nu har Træløberen så fået glæde af den aflagte bolig.DET GAMLE TRÆ, OH LAD DET STÅ!

H.C. Andersen skrev om dem – de gamle træer.
Det gamle Træ, o lad det staa

Det gamle Træ, o lad det staae,
Indtil det døer af Ælde;
Saamange Ting det husker paa,
Hvad kan det ikke melde.
Vi det saa fuldt med Blomster saae,
De friske Grene hælde.
Det gamle Træ, o lad det staae,
Det maa I ikke fælde!

Nu vil jeg da paa Vandring gaae,
Her kan man se en Træløber komme med materiale til rede bygning i et gammel Stor Flagspættehul. Læg mærke til, hvor frønnet træet er, at barken har en kæmpe revne, som gør, at det var meget nemmere for spætten at hakke redehullet ud. Og nu har Træløberen så fået glæde af den aflagte bolig.Men det kan jeg fornemme,
Man reiser ud, for hiem at naae,
Thi bedst er det dog hjemme.
Naar Træet her har Blomster paa,
Det vil min Hjemkomst melde;
Det gamle Træ, o lade det staae,
Det maae I ikke fælde!

Veterantræ, Risikotræ, skadet træ, halvt udgået træ. De kan have mange navne, de gamle træer. Nogle mennesker synes, at disse gamle træer roder. At den slags træer faktisk allerhelst skal fjernes, så kun de levende og smukke træer uden skader og med lige stammer står tilbage.

Sandheden er dog, at sådan et gammelt halvt eller helt udgået Se blot her! Tøndersvampe, mosser og laver pynter udenpå, men inden i, der her spætterne fundet et væld af biller, laver og pubber gemt i veedets dyb. Det er en ren lækkerbisken for insektædende fugle. Og hvis ikke vi lader de gamle træer stå, så har de insektædende fugle ingenting ting af spise, og så forsvinder de.Naturens egen kunstLynet slog ned i denne gamle gran. En fantastisk naturkraft, som flækkede træet helt til jorden. træ, har en større biodiversitet, altså indeholder mange flere livsformer og individer, end et træ med en fuldstændig intakt bark og ingen knækkede grene. Der er mange flere microorganismer, laver, mosser, insekter inct. som lever af og på det gamle træ.

Disse gamle træer er praktisk talt store madpakker! Og derfor bliver jeg altid så glad, når jeg går i et  område med masse af gammelt halvt og helt udgået veed. For her er virkelig liv og fuglekvidder.

Vi bor ved den del af Rold Skov, som ejes af Willestrup Gods, Her har en Sortspætte rigtig gået til den i en gammel stub.og som ligger ved Madum Sø; og her kan man finde gammel urørt skov, som virkelig er fantastisk. Det er et rent slaraffenland at være fuglekigger i.

Sortspætten ynder ganske vist at udhule sit redehul i høje smukke bøgetræer. Men sin mad finder den i gamle stammer og stubbe. Ser man en træstub hakket i store spåner, så er det Sortspætten, som har været i gang. Hulduen har stor glæde af Sortspættens arbejde med at lave sig en bolig, da Hulduen ofte benytter gamle Sortspættehuller til redehuller.

Grønspætten og Stor Flagspætte er også nogle af de arter, som laver sig et redehul, de er dog ikke så kræsne, som Sortspætten Her har en Sortspætte rigtig gået til den i en gammel stub.oftest er. Især Stor Flagspætte vil helst bruge et træ, som har blødt veed.

Grunden til, at vi sætter redekasser op til småfuglene er, at mange fugle helst vil bo i et hulrum. Nogle bygger selvfølgelig reder i buske og træer, som Gransanger og Solsort. Men størsteparten af de fugle, som vi ellers kender fra foderbrættet i haven, så som Blåmejse, Musvit og Skovspurv er nemme at få til at gå i redekasser.  Men hvor ville de naturligt bo – i den ideelle verden? Ja, disse fugle ville selvfølgelig bo i de hulrum, som bliver skabt, når et træ bliver gammelt og frønnet, i det hul, som opstår, når en stor gren knækker af, når barken slipper stammen og danner et hulrum, eller når lynet slår ned og skader træet.

Stor Flagspætte eller Grønspætte hulNaturens egne redekasser til fuglene, kan man kalde disse fantastiske træer. Er det så ikke bare at plante nogle flere træer, kan man så spørge. Jo, det kan vi, men det tager mindst 200 år at lave et bøgetræ af en vis format, så Sortspætten vil lave et redehul. Det kræver endnu længere tid at få de gamle veterantræer med huller i barken, store a knækkede grene og væltede stammer i skovbunden til insekter (det var det med madpakkerne)

Og derfor bliver jeg så glad, når jeg går i Willestrups gamle skove. Der er fuglesang og travlhed; og den bliver ikke mindre, når alle reder bliver fyldt med fugleunge. Så kom ud og kig, tag termokanden og et godt siddeunderlag med, og hold en pause ved de gamle frønede træer, så kommer de – fuglene.

Et rigtigt risikotræ. Havde det været i en park, var dette træ blevet fældet forlængst. Vendehalsen, som er en spætteart, benytter sig også gerne af gamle spættehuller

Et af Willestrup skovenes madpakker til spætter og andre insektædereSortspætten har fourageret i en gammel bøg

Tekst og Foto: Gitte Holm