Fuglestemmer 2

Fuglestemmer_SEMBramgås, der lyder som en hidsig lille hund; Knortegås, der grynter langsomt med en rullende lyd; og Grågås, der snakker løs og skælder ud med dyb, nasal lyd. Ja, fantasi skal der til for at beskrive fuglenes stemmer med menneskets ord.

D. 2. oktober (i bibliotekets åbningstid) var der igen gennemgang af årstidens fuglestemmer i Golfhuset. Og denne gang var det Svend Erik Mikkelsen, der fortalte de 16 fremmødte om Svaner og Gæs. Vi hørte først om den tavse Knopsvane, den snakkende Sangsvane og den noget mindre – og mindre snakkende – Pibesvane. Dernæst var det gæssenes tur, og Svend Erik fortalte levende om stemmer, udseende og adfærd hos Grågås, Sædgås, Blisgås, Kortnæbbet Gås, Bramgås, Canadagås og Knortegås.

Vi kan håbe på flere fuglestemme-kurser til foråret, men måske kan vi også være heldige allerede i løbet af vinteren at få et om Ugler og et om Ørne. Så hold øje med hjemmesiden.

Tekst og foto: Ulla Bryanne