Fuglenes Dag i Rold Skov

Sander på 7 år var yngste deltager og han blev 1 ud af 3 vindere i DOF's landskonkurrence om 4 billetter til Givskud ZooDen 28. maj var det Fuglenes Dag, og det blev også markeret i Rold Skov, nærmere bestemt på Stabelpladsen i Arden, hvor ca. 25 personer mødte op.

De fremmødte blev delt i 2 grupper, hvorefter Jens Vinge og Søren Bøgh, som er to garvede fuglekiggere fra Rold Skov Gruppen, guidede hver en tur på godt en times tid. Der blev hørt mange fugle, men især en grønspætte, som fløj rundt lige omkring Stabelpladsen, gjorde begge grupper meget nysgerrige.

Der blev også bl.a. hørt Huldue, Skovsanger, Gærdesmutte, Rødhals, Ravn, Allike, Ringdue, Musvit, Spætmejse, Munk, Bogfinke, Sangdrossel, Solsort og Gransanger. Jens Vinge kunne fremvise et flot Sortspætte-redehul til sin gruppe. Sortspætten har vi flere ynglede par af i Rold Skov gruppen.

Grønspætten blev spottet i teleskop fra pladsen i toppen af et grantræ. Ligeledes blev der også set en Sumpmejse, som fløj til og fra et redehul i et udgået træ. Det bekræfter netop vigtigheden af, at der er brug for, at udgået træer får lov at stå til gavn og glæde for de fugle, som benytter huller, revner og sprækker i gamle træer til redebygning.

Herren med det smukke skæg i forgrunden er den ene af vore 2 guider Søren BøghDOF havde på landsplan forberedt en konkurrence for børn, og her kunne 3 børn under 12 år vinde 4 billetter til Givskud Dyrepark. Sander Nielsen, som var med på turen i Arden sammen med Morfar Bjarne Jensen, var én af de 3 heldige vindere. Tillykke til Sander på 7 år, som selv fortæller, at han bor i skoven hos fuglene i Arden. Sander blev meget glad for at vinde billetterne, så han nu kan invitere familien i Givskud Zoo.

Efter fugleturen i skoven var der kaffe og saftevand til alle. Og på trods af at der kom et par byger, var det alligevel en rigtig hyggelig formiddag. Man kunne jo krybe i ly i DOF’s flotte pavillon/telt.

Det var et meget vellykket og hyggeligt arrangement, og der skal lyde en stor tak til de aktive i Rold Skov Gruppen, som mødte op en time før for at rigge telt osv. til.

Morfar Bjarne og barnebarnet Sander ved tegnebordet. Sander fik tegnet en flot Vibe, som er DOF's logoTilbage på Stabelpladsen bliver der udvekslet oplevelser, kigget i scop og drukket kaffeGitte Holm byder velkommen til Fuglenes Dag i Rold Skov

Helt til højre i billedet ses den anden af vore dygtige guider Jens VingeNår man kigger efter fugle, skal nakken helt tilbageAlle havde haft en dejlig formiddag i selskab med DOF og fuglene

OBS. Kør musen hen over fotos for at se billedtekst.

Tekst og foto: Gitte Holm.