Fuglene – boganmeldelse

fuglene1FUGLENE.
Af Lars Svensson, Killian Mullarney og Dan Zetterstrøm.
Den danske udgave er bearbejdet og oversat af Erik Kramshøj og Klaus Malling Olsen.
Forlaget er Lindhardt og Ringhof. ISBN 9788711394625. Bogen er på 443 sider, til en pris af knap 400kr.
Den store udgave af “Fuglene i felten” fra 2012 er omdøbt til “Fuglene” ( alle arter i Europa og middelhavsområdet.) Ternen på omslaget fra “Fuglene i felten” er udskiftet med en fantastisk flot Lapugle, der kigger intenst på en. I denne store udgave, er der afsat 3 sider fuglene2med lidt tekst og  billeder af de 3 forfattere, men ellers følger bogen vores felthåndbog “Fuglene i felten”, mht. billeder og tekst. Denne bog er dog meget anderledes alligevel, for her kommer de fantastiske akvareller virkelig til deres ret, særligt ved mågerne, vaderne og rovfuglene syntes jeg, at det er en stor nydelse, at se de flotte billeder og farverne i trykket er super flotte. Med billeder i denne størrelse er detaljerne i den enkelte fugl meget nemmere at se og fornemme. Det er simpelthen en super lækker bog at sidde med, stor og flot og med billeder der bare skal nydes. Kan varmt anbefales, læn dig tilbage, ræk ud efter kaffen og bare fordyb dig i de fantastiske flotte akvareller i denne bog.
Vagn Freundlich, aug. 2015