Fuglekufferter til børnehaver

fuglekufferter 1DOF Nordjylland har pakket ti små kufferter med fugleinspiration, og de kan lånes af børnehaver (i første omgang i Aalborg Kommune) enten alene eller sammen med en DOF’er, der kommer ud med en kuffert og fortæller om at kigge på fugle.

Er I interesserede, så skriv til os på fuglekuffert@gmail.com, og I vil blive kontaktet med henblik på nærmere aftale med en af vores tilmeldte fuglekendere.

Vi har fået penge fra Spar Nord fonden til kufferter med indhold, og vi skal ikke have noget for at tage ud og fortælle om fugle. Vi gør det, fordi vi håber at sprede glæden ved fuglene.

Et besøg kan gå ud på, at vi sætter os med en mindre gruppe af de ældste børnehavebørn og kigger på fuglefjer, fuglebilleder med mere, eller vi går med ud på en tur og ser på fuglene i nærområdet. Det aftales mellem børnehaven og DOF’eren Et besøg varer typisk en times tid.

fuglekufferter 2          fuglekufferter 3

Børnehaven kan låne fuglekufferten efter besøget, og man kan også nøjes med at låne en kuffert og selv kigge på den med børnene.

I en kuffert er der en æske med et vendespil med fugle, som vi selv har lavet, en mappe med forskellige fuglefjer, en lille kikkert, en billedbog og en fuglebog, et par tøjfugle med lyd og forskellige foldere om fugle, redekasser og fodring.

Vi begyndte så småt i juni 2019, men foråret er den bedste fugletid.

For flere oplysninger: skriv til os på fuglekuffert@gmail.com eller ring til Anni Guldberg Madsen, 40217512.