Finding birds in The Canaries

Finding birds in The Canaries

Forfatter: Dave Gosney
Udgiver: Easybirder
Udgivet i 2013
Format: Paperback
Sideantal : 40
DVD spilletid 81 min.

Pris DVD. og hæfte er ca. 200 kr. kan købes på Easybirder.co.com

kanariske2Man kan vælge at købe hæftet og Dvd’en samlet, eller hver for sig. Man får selvfølgelig mest ud af at have begge dele samlet.

Dave Gosneys tager os med til 5 af de Kanariske øer og beskriver 17 forskellige lokaliteter på øerne. Gosney ved rigtig meget om fuglene og lokaliteterne, man fornemmer hurtigt, at han har været her mange gange over en årrække. Der er set over 400 arter på øerne og mange fuglefolket tager hertil, for at se efter de endemiske fugle, der er på øerne. Mest berømt er nok den Blå Bogfinke og de 2 Lauerbærduer, men øerne har også deres egen Bynkefugl, Gransanger, Piber og Fuglekonge. Gosney er sikker på at der i fremtiden kommer flere split af arterne, f. eks. Spurvehøg, Tårnfalke, Stor Tornskade, Flagspætten, Blåmejsen og Bogfinkerne, det lyder meget sansynlig, for der er endnu mange uafklarede spørgsmål om fuglene på de Kanariske øer. Kanariefuglen er ikke nævnt som en endemisk art, da den også kan findes på Azorerne og Madeira, men disse to lokaliteter er Portugisiske.

kanariske3Gosney har filmer over 50 af arterne på de 5 øer og han gør meget ud af de forskellige feltkendetegn, ved bla. at vise filmen i slow eller ved, at fryse billedet. Han fortæller ivrigt om lokaliteterne og at man f. eks ikke så let kan se den Blå Bogfinke på Grand Canaria mere, da området er afspærret pga. faren for skovbrand.

På DVD’en henføres der til et side- og lokalitets nummer, så man let kan følge med i hvor lokaliteten ligger. Der er rigtig fint og i teksten har han mange steder skrevet GPS koordinater, hvilket er en super hjælp til f. eks. at finde den rigtige grusvej eller P. plads.

På hjemmesiden Easybirder.co.com kan man desuden se yderlige kort, samt de nyeste oplysninger om fuglene, fra folk der har besøgt øerne og sendt deres observationer ind til forlaget, det er super, på den måde er oplysningerne altid opdateret.

Sidst på DVD’en tager han en tur på havet, som giver nye fugle til listen.

Alt i alt er det et rigtig godt hæfte med et væld af oplysninger om, hvor man finder fuglene. Jeg kan godt lide hans håndtegnede kort, selv om teksten ( Daves håndskrift) ikke altid er lige læsbar, på kortene. DVD’en er bare rigtig god og hyggelig at sidde og kigge på, lokaliteterne på kortene bliver meget mere levende, når man ser billeder fra området. Både hæftet og DVD er bestilt og skal absolut med på næste tur til de Kanariske øer.

8/10 2015 Vagn Freundlich