Bliv fugleven–hjælp en børnehave

BF_1-680x454Vil du hjælpe DOF Nordjylland ved at være fugleven for en børnehave?

Vi er i gang med at pakke ti små kufferter med fugleting – eksempler på fjer, vendespil med fugle, fuglebøger, en lille kikkert, krammefugle m.m. Alt sammen ting beregnet til at have med ud i en børnehave, så børnene kan lege med tingene og få hjælp til at kigge på fuglene på legepladsen og i området uden om børnehaven. Ikke alle børnehaver har personale, der har totalt styr på fuglene. Det er dem, vi gerne vil give en hjælpende hånd. I første omgang drejer det sig kun om Aalborg Kommune. Senere kan vi så brede det ud til hele Nordjylland.

Har du lyst til at være med, så kontakt Anni Guldberg Madsen på 40217512 eller anniguldberg@gmail.com. Du bliver så skrevet på en liste, som vi skriver ud til, når en børnehave efterspørger fuglehjælp, og så kan du vælge, hvornår og hvor du vil tilbyde hjælp. Vi inviterer også til en præsentation af fuglekufferterne, når de er helt færdige, og vi håber på at have dem klar i midten af maj.

Kufferterne kommer til at stå på Fuglebiblioteket, og så kan man reservere dem til den dag, man skal bruge en af dem.

Du kan også få mere information allerede nu hos  Anni og Gitte fra bestyrelsen.

Anni Guldberg Madsen